Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

Det perfekte match

2013-02-10 by judi Leave a Comment

Hop i din pyjamas og tag stilletter på, så matcher du forårets tendens med mønster-match (faktisk har jeg haft det på en nytårsaften i 1980érne. Lys silkepyjamas, lys blazerjakke og laang perlekæde – uf, jeg var smart)

Hvis du synes, flere af de sæt jeg viser er for dyre, så er der masser af muligheder for at finde nogle langt billigere.
Det behøver ikke være mønster fra samme mærke. Du kan sagtens mikse fx blomsterprint fra Zara med blomsterprint fra Designers remix.

Du behøver ikke låse dig fast på at bruge alle delene samtidigt.

 


Fra oven: Baum und Pferdgarten x 3,

Stella McCartney, Wood Wood

Designers Remix x2

InWear sæt + skjorte

Filippa K top og bukser

Closed skjorte og bukser

3.1 Philip Lim, Designers Remix

Zara x 2

Acne, Topshop

Dette var bare et lille udsnit af hvad der findes i butikkerne af sæt lige nu.

Tør du prøve?

KH Judi

Filed Under: Uncategorized Tagged With: 3.1 philip lim, Acne, Companys Original, Companys på Strøget, Designers Remix, forårsmode 2013, garderobetjek, glamour, In Wear, InWear, personal shopper, personlig shopper, personlig stylist, philippa K, shopping, Stiltjek, stylist, topshop, wood wood, zara

Noget om vinterjakker del 2.

2012-09-05 by judi Leave a Comment

Så du mit forrige indlæg om vinterjakker?

Lad nu være med at hade mig, når jeg skriver, at i den idéelle verden, så har vi alle mindst to vinterjakker – i hvert fald, hvis den ene er sporty. Hvorfor?

Fordi det bare er så ærgerligt, at du tager fint tøj på og så trækker en sporty jakke over. Jeg har set det alt for ofte, og det gør ondt i mine øjne hver gang.
Det kan være den unge pige med hair-extensions, guldpailletkjole og stilletter. Hun er på vej i byen og tager sin røde North Face dynejakke over kjolen. Det kan også være juristen i jakkesæt, der har taget sin praktiske Helly Hansen vindjakke på, på vej til arbejde

De sporty og for korte jakker trækker deres samlede look ned, og får resten af tøjet til at se billigt ud. Øv.

Det handler både om det stil-mæssige clash mellem en smuk kjole (eller et jakkesæt) og så den sporty jakke, men også om længden på jakken. Her et par råd:

    • Hvis du har kjole på, så skal jakken/frakken skal helst nå ned til kjolens sømkant – Eller gå til taljen. Jakken kan fx være i uld.
    • Hvis du har en blazerjakke på, så er det pænest at jakken går til midt på låret eller er længere. Den må for alt i verden ikke være kortere.


Men, hvad så med den sporty jakke/dynejakken?

Den tager du naturligvis på, når du har praktisk tøj på, er på skiferie eller ude og gå tur 😉

Alle jakkerne herover er fra Zara og er pæææne. Se www.zara.com

Filed Under: Uncategorized Tagged With: personlig shopper, personlig stylist, shopping, stylist, vinterjakker 2012, zara, Zara jakker, Zara vinter 2012

Hvis det ikke bliver sommer…

2012-06-11 by judi Leave a Comment

– Så skriger jeg!!!

OG så gider jeg ikke købe en masse nyt sommertøj, men vil finde nye måder jeg kan få mit gamle sommertøj til at føles nyt.
Men så er det heldigt, at JEG ELSKER TILBEHØR (accessories)!

Har fx købt denne halskæde i Zara. Den er ikke så Pocahontas-agtig, som den måske ser ud. Men, hvis man gerne vil have lidt af alle de frynser, der findes derude i butikkerne, så er den her en god idé. Flot med en hel enkel t-shirt, jeans og brun hud (selvbrunerbrun, måske 🙂

Du kan købe den online i Zaras webshop Pris 279 kr.

De har også andre flotte kæder og tilbehør, som kan løfte din gamle sommerkjole til nye højder (det lød egentligt lidt frækt 🙂

Læg lige mærke til, hvordan modellen bruger neonfarvet neglelak, som korresponderer med den orange farve i kæden. Flot!

PS Lad os krydse fingre for, at det gode vejr snart kommer til DK. Lang, varm sommer, tak.

Filed Under: Uncategorized Tagged With: garderobetjek, personlig shopper, personlig stylist, webshops, zara, zara smykker

Brevkasse: Sådan tryller du en talje frem

2011-05-17 by judi Leave a Comment

Alt tøj er fra Zaras forår/sommerkollektion 2011

Spørgsmål: Min kropstype er desværre lidt drenget, og jeg er så uheldig ikke at have nogen nævneværdig talje. Og det er jeg ked af. Jeg synes, at det er så flot, når jeg ser en kvinde, der går ind i taljen. Uanset hvad jeg tager på, så kan jeg ikke snyde mig til en kvindelig form. Jeg er almindelig slank. Har du tips til, hvordan jeg skal klæde mig, for at snyde taljen frem? KH Julie

Kære Julie
Der er flere måder du kan snyde dig til en talje. Det handler alt sammen om, hvordan du bygger dit look op og at du finder noget tøj, som har form. Når du ingen talje har, så skal du helst holde dig for alt for kasse-formet tøj, eller tøj som ingen indsnit har.Det er altid en mulighed at finde en god blazer som nærmest har indbygget talje. Den kan du både bære åben og lukket og den passer til det meste.

Du kan også købe en nederdel som er taljeret, men som har læg og giver lidt fylde på hofterne. Det får dig til at synes smallere i taljen.
Toppen på billedet ovenfor har timeglasfigur indbygget i snittet. Ellers må dine toppe gerne være feminine og gerne i lette materialer, der smyger sig om kroppen.

Brug også smykker og sko med hæl. Det giver ikke talje, men gør dig klart mere feminin.
Glæd dig over den form du har, for du har masser af muligheder.

KH Judi

Spørgsmålet blev stillet via www.kvindeuniverset.dk, hvor du kan stille spørgsmål til et ekspertpanel

Alle styles i indlægget er fra Zaras forår/sommer kollektion 2011 og forhandles både i butikkerne men også på www.zara.com. Zara er gode til at lave blazere, men der findes masser andre mærker derude 🙂

Filed Under: Uncategorized Tagged With: kvindeuniverset, personal shopper, personlig shopper, personlig stylist, stylist, zara

Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah