Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

Jo, men gider du tage den på igen?

2015-10-17 by judi Leave a Comment

Stiltjek, Judi Lund Finderup

Forleden læste jeg en kort artikel om øko-mode-aktivist og designer Livia Giuggioli i Evening Standard. Én sætning bed jeg særlig mærke i, da den er en supergod reminder, når man skal investere i tøj:

”Køb kun tøj, som du har lyst til at tage på 30 gange.”

Det kan godt være, at du ikke bliver ramt af de ord, men det gør jeg. Meget faktisk.

Livia Giuggioli angriber brug-og-smid-væk-moden, hvor man lader sig styre af impulser i stedet for at tænke over, hvad man køber. Moden bevæger sig hurtigt, der bliver produceret tøj som aldrig før. Tøjet bliver billigere og billigere og kvaliteten er derefter. Det bliver simpelthen ikke lavet til at holde i mange år.
Det er på lang sigt en dårlig løsning for alle, da kloden vi bor på lægger miljø til alle kemikalierne fra produktionen. Modeindustrien er den næstmest forurenende industri i verden!

Mode-Quick fix
Den syntetiske pailletjakke eller den stive neoprentop fra HM, ligner noget internationalt design lidt, men er i sidste ende en dårlig investering(kan jeg personligt fortælle dig). Du gider ikke have det på mere end max to-tre gange. Men det var alligevel så billigt, så man køber bare en anden. Det kan hurtigt blive dyrt.

”Køb kun tøj, som du har lyst til at tage på 30 gange.”

Judi tester
Jeg testede det forleden. Blandt andet så jeg en blå kjole med striber af sorte frynser. Årrh, den kunne jeg lige se mig selv danse i! Men, vil jeg have den på 30 gange? Nej, det ville jeg jo nok ikke. Følte mig lidt lettet, faktisk. Sætningen virker!

Derimod så jeg en frynsenederdel, som gjorde lidt det samme og også gav mig lyst til at danse. Men fordi det er en nederdel, så giver den mig mange flere muligheder. Jeg kan sætte noget helt vildt kedeligt til, eller noget glimtende, og den vil være lettere at få til at virke ny igen og igen. Den klarede testen.

Det bedste råd du kan få
Som stylist er jeg vant til at tænke i muligheder og er vanvittig god til at ”dresse-tøj op-og-ned”, så det kan bruges mange gange. Det er vigtigt at tænke ind imens man køber tøj eller når man HAR købt frynsekjolen 🙂

Test sætningen næste gang du bevæger dig ud i butikker eller shopper på nettet:

”Har jeg lyst til at tage den her på 30 gange?” Så gør du noget godt for dig selv, din pengepung og miljøet.

KH Judi

PS
Livia Giuggioli er for øvrigt git med ham her:

WEST HOLLYWOOD, CA - FEBRUARY 27: Actor Colin Firth and wife Livia Giuggioli arrive at the Vanity Fair Oscar party hosted by Graydon Carter held at Sunset Tower on February 27, 2011 in West Hollywood, California. (Photo by Craig Barritt/Getty Images) *** Local Caption *** Colin Firth;Livia Giuggioli

Billedet er lånt her

Filed Under: Ikke kategoriseret Tagged With: bæredygtighed, Colin Firth, fashion, fejlkøb, genbrug, Øko-mode, Økologisk tøj, personal shopper, shopping, stylist

Hvad ønsker kvinder sig til jul?

2013-12-02 by judi Leave a Comment

Er du en af de mænd, der synes det er svært at finde en julegave til din kæreste eller kone? Du er ikke alene. Det ER svært. For der er ikke noget vi kvinder VIRKELIG mangler mere (i hvert fald ikke noget, der kan pakkes ind).

Derfor kan der være store, skjulte forventninger forbundet med årets julegave.
Især hvis du ikke har givet hende nok opmærksomhed i løbet af året. Gaven skal være romantisk og opfylde hendes inderste behov. Den få hende til at føle sig feminin og set som den enestående sjæl hun er. ÅH GUD, du har tabt på forhånd.

Fortvivl dog ikke. Jeg har spurgt mit netværk på Facebook og Twitter, og her er nogle forslag, som du ikke går helt galt i byen med.
Men start med at spørge hende, om der er noget hun ønsker sig!

Smykker
I stedet for at købe noget fra en kæde-guldsmed, så prøv at købe noget andet denne gang. Hvis du bor i en større dansk by, så kan du fx købe smykker fra små smykkedesignere og guldsmede i området.
Der er også mange små og store tøjbutikker, som forhandler flotte smykker – fx Companys Original på Strøget (hvor jeg arbejder) Der har vi smykker fra danske Maria Black, store, farvestrålende halskæder fra Shourouk og perle-/nitteøreringe fra Joomi Lim. Priser fra 250 – 5500 Kr.
Hvis du har min. 30.000 kr, så kan du gøre som Christopher, der gav sin kæreste, Medina, et Love Bracelet fra Cartier 🙂 (Undskyld)

Undertøj/lingerie
NEEEJ, du skal ikke måle os med ekspedienten! Du skal derimod lure i din kærestes undertøjsskuffe og finde hendes størrelse. Hvis I ikke bor sammen, så får du forhåbentlig lejlighed til at kigge på størrelsen i det undertøj hun smider på et tidspunkt 😉

Køb noget ordentligt i en god kvalitet. Gå ind i en ordentlig lingeriforretning.
Hvis du er helt blank, så køb undertøj, som kommer i størrelserne xs, s, m, l, xl. Det kan fx være fra danske North eller New Yorker-mærket Hanky Panky.

Sko
De fleste af os kan godt lide sko. Tag evt et billede af de sko hun har i forvejen, skriv størrelse ned og tag det med til en butik, hvor de har et stort udvalg. Få hjælp af en ekspedient. Drop stripper-sko og nogle, der er alt for praktiske – med mindre hun er pjattet med den slags.
Hvis du ikke har råd til at købe Louboutin stilletter, så køb f.eks dem her fra Tiger of Sweden til 1500 kr. Hvis du skal finde nogle til under 1500 kr, så smut en tur i Zara. De har ofte fine sko og støvler til omkring 600 kr.

Tasker
Det er fedt med en lækker taske.  Det kan være alt lige fra en stor hverdagstaske med plads til computer og en trøje, til en lille glimtende festtaske. Køb en i god kvalitet. Igen, så kan du finde de sejeste i varehuse og udvalgte tøjbutikker. På mit arbejde har vi fået en masse skønne tasker fra Alexander Wang, men har også en masse flotte fra 3.1. Philip Lim, Yvonne Koné, Tiger of Sweden, Sonia Rykiel og Malene Birger. Priser fra 500 kr – 7000 kr.

Tørklæder
Hvis din kæreste kun skal have ét tørklæde resten af hendes liv, så lad det være et stort uldhalstørklæde svenske ACNE. Køb det i sort, grå, blå eller den smukke rosa, som er i butikkerne lige nu. Pris 900 kr. Et mønstret i uld fra Malene Birger er også fantastisk. pris 599-699 kr.

Parfume
Med mindre, hun har givet udtryk for en bestemt duft hun drømmer om, så lad være. Du kan ikke vide, hvilken type hun kan holde ud at gå med.  Men hvis du insisterer, så få en prøve med. Køb i stedet kropspleje-produkter. Prøv fx sukkerscrub eller lakridsshampoo fra danske Voelve.

Oplevelser
En rejse, en middag, spa-ophold, en koncert. Du kan vælge en færdig pakkeløsning eller stykke den perfekte aften sammen selv. Det er en god idé at sætte en dato af til oplevelsen og så sørge for, at hun får fri og eventuelle børn bliver passet.

Bøger, teknik, en cool t-shirt, solbriller, ny kjole…
Skønt at få, hvis man mangler. Er der noget hun har gået og talt om? Det er fedt at få en gave, som man selv havde glemt at man ønskede sig.

MEN, MEN, MEN – hvis hun føler sig set og elsket hele året, så er gaven ikke så vigtig 🙂 Nu føler du dig slet ikke presset vel?

KH og held og lykke

Judi

PS Der var også en, der ønskede at kæresten ville fri 🙂

Filed Under: Uncategorized Tagged With: Acne, by malene birger, Companys Original, julegaveønsker, Julegaver til kvinder, kvinder og julegaver, personal shopper, personlig shopper, personlig stylist, shopping, styling

Sjov og blød på en fridag

2013-07-02 by judi Leave a Comment


Nej, det er ikke mig eller en anden jeg taler om, men denne skønne jersey-kjole fra Baum und Pferdgarten.

Nu er der absolut ingen undskyldning for ikke at tage en kjole på, på en fridag.
Se bare her, hvor jeg kan hoppe og danse i den – og uden makeup endda. Jo jo.

Kjolen koster 800 kr. Den er en del af en serie, som består af bukser, nederdel og top. Den findes også i blå.
Kom og købe den i Companys Original. Men skynd dig!
PS. Skoene er ret gode og danse i også. Det er sommerudgaven af Marc Jacobs mussesko.

 

Filed Under: Uncategorized Tagged With: Baum und Pferdgarten, Leopardkjole Baum und Pferdgarten, Leopardsæt fra Baum und Pferdgarten, marc by marc jacobs, Marc Jacobs, personlig shopper, personlig stylist, shopping, stylist

Det perfekte match

2013-02-10 by judi Leave a Comment

Hop i din pyjamas og tag stilletter på, så matcher du forårets tendens med mønster-match (faktisk har jeg haft det på en nytårsaften i 1980érne. Lys silkepyjamas, lys blazerjakke og laang perlekæde – uf, jeg var smart)

Hvis du synes, flere af de sæt jeg viser er for dyre, så er der masser af muligheder for at finde nogle langt billigere.
Det behøver ikke være mønster fra samme mærke. Du kan sagtens mikse fx blomsterprint fra Zara med blomsterprint fra Designers remix.

Du behøver ikke låse dig fast på at bruge alle delene samtidigt.

 


Fra oven: Baum und Pferdgarten x 3,

Stella McCartney, Wood Wood

Designers Remix x2

InWear sæt + skjorte

Filippa K top og bukser

Closed skjorte og bukser

3.1 Philip Lim, Designers Remix

Zara x 2

Acne, Topshop

Dette var bare et lille udsnit af hvad der findes i butikkerne af sæt lige nu.

Tør du prøve?

KH Judi

Filed Under: Uncategorized Tagged With: 3.1 philip lim, Acne, Companys Original, Companys på Strøget, Designers Remix, forårsmode 2013, garderobetjek, glamour, In Wear, InWear, personal shopper, personlig shopper, personlig stylist, philippa K, shopping, Stiltjek, stylist, topshop, wood wood, zara

Hvor finder jeg…

2012-10-23 by judi Leave a Comment

Fashion Finder
Fashion Finder hedder en app, som på sigt skal indsamle info om alle butikker og mærker landet over. Så kan du finde præcis det tøjmærke du leder efter og endda blive ledt derhen ved hjælp af et kort.

Du kan finde nærmeste skobutik, smykkehandler og tøjbutik. Så må vi bare håbe servicen er ordentlig i butikken 🙂

Du kan også få gode råd til trends. I dag er det fx flotte nederdele i forskellige prisklasser. Dem kunne jeg da godt tænke mig at prøve. Så kan jeg bare slå op, hvor den nærmeste forhandler er. Det er SÅ smart.

Det eneste minus er, at der ikke er nok butikker og mærker registreret endnu til at dække alles behov. Men mon ikke det kommer. Jeg elsker ideen!

http://fashionfinderapp.com/

Du kan også finde dem på https://www.facebook.com/pages/FashionFinder 

FashionFinder kan hentes gratis til iPhone og iPad på App Store, samt til Android på Google Play.

Filed Under: Uncategorized Tagged With: fashion finder, shopping, stylist

Next Page »
Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah