Judi.dk

Stil med personlig signatur

Hvilken energi får du af dit tøj?

by Leave a Comment

JUDI-SIGNATURSTIL

I mit arbejde med signaturstil er det absolut vigtigste, at den energi tøjet giver, stemmer overens med det min kunde ønsker at udtrykke. Det vil sige, at nogle gange skal man ændre kurs i sit tøjvalg for at opnå en ønsket ændring i den energi man har og udstråler. Nogen har brug for små ændringer – andre store!

Kender du det, at noget tøj kan give dig en bestemt følelse?
Det gør den franske kunstner Héloïse Letissier. Da hun begyndte at lave musik og optræde, følte hun en trang til at gå ind i en anden energi, end den hun hidtil havde været i. Hun havde brug for at skifte sin ham. De fine kjoler blev skiftet ud med en signaturstil bestående af herretøj, og hun ændrede kunstnernavn til Christine and the Queens. Når hun taler er hun meget feminin, men i hendes performance bevæger hun sig i et identitets-rum, hvor hendes køn veksler mellem det feminine og det maskuline. Det giver hende power og som beskuer bliver “hendes rum” et fascinerende bekendtskab, for hun er svær at sætte i bås! Se hende her

Har du brug for et hamskifte?
Når du klæder dig på i dag, så læg lige mærke til, hvad du tager på, og hvordan det valgte tøj får dig til at føle.
Er du fanget i en lidt halv-slidt ham, der ikke stemmer overens med den du er nu?
Keder du dig i din vindjakke, jeans-uniform eller dit dame-sæt? Jamen, så gør noget andet!

Hvis du er mand og altid går i jeans og sweater, så tag dit pæneste tøj på i dag og se, hvad der sker. Hvis du er kvinde, så prøv f.eks at klæde dig meget maskulint (eller ekstremt feminint) – bare i dag – og mærk, hvordan det får dig til at føle.
Prøv det i dag! Hvis du synes det er svært, så skriv til mig. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde din signaturstil.
KH Judi

Her kan du se et interview med Héloïse Letissier

Adele: genkendelig på mange måder?

by Leave a Comment

makeup
Hun har en af tidens stærkeste stemmer og med hendes nye album er hun tæt på at slå alle rekorder. Hun synger om kærlighed, forelskelse, om at blive forladt og forlade, savn og vrede. De fleste bliver ramt i hjertet, for stemmen er inderlig og følelserne er universelle.

Men har du tænkt over, at Adeles look er blevet forfinet over tid og at hun i dag har et udseende, som er næsten ikonisk? Man kunne lave en Warhol-agtig frise ala Marilyn Monroe og du ville straks genkende hende. Jeg tænkte især over det, da jeg forleden så en sjov BBC video, hvor Adele var sminket som en Adele-look a like og stillede op til en casting sammen med en masse andre Adele-look a likes. Se videoen
Man kan “klæde sig ud” som hende og det kræver alligevel en markant signaturstil. Og det har hun.

Hvor er signaturen?
Adeles signaturstil er den markante retro-øjenmakeup med bred, vinget eyeliner og kunstige øjenvipper, og det lyse hår er sat i en fyldig frisure med swung. Stilen er glamourøs, og selvom hun i forbindelse med sin nye plade er blevet slankere, har nedtonet det retro-inspirerede lidt og er mere moderne, så er makeuppen stadig stærk og definerer hendes look.

Men der er andre der har haft samme stil!
Ja, det er der, men jeg ligner heller ikke Gwen Stefani fordi jeg tager rød læbestift på.
Adele har lånt stilen fra klassisk 1950’er Hollywood glamour, men med hendes specielle udseende og personlighed har hun gjort stilen til sin egen. Hvis man har set hende i interviews, så ved man, at hun har en helt fantastisk humor, som gør hende dejlig jordnær. Det giver også noget til hele hendes fremtræden.
Jeg tror, at hun med tiden bliver endnu mere nedtonet, men at der altid vil være fokus på hendes øjne.

Har du en stil der er så markant, at man kunne klæde sig ud som dig og være genkendelig?

Se Adeles stilmæssige udvikling gennem tiden i dette Vogue-galleri

10 spørgsmål om signaturstil: Torsten Grunwald

by 1 Comment

Stiltjek Signaturstil Torsten Grunwald
Jeg læser de fleste indlæg på hans blog, og når han skriver på Facebook og Twitter, så liker og kommenterer jeg glad. Faktisk, så strejfede tanken mig kort forleden: Mon han på et tidspunkt har tænkt, at jeg var lidt stalkeragtig? 🙂

Jeg er generelt bare er vild med mennesker, der er gennemførte i det, de gør og det er dagens hovedperson, Torsten Grunwald.
Jeg er fascineret af, at en moderne mand får meget af sit tøj skræddersyet og vælger at klæde sig i en stil, som man for eksempel også gik i for 70 år siden. Torstens stilunivers er den ægte, klassiske herremode og alle de mange, små detaljer, der gør den store forskel.
Nogen ville kalde stilen gammeldags, excentrisk eller vintage, men det er den ikke (kun). I mine øjne er den TIDLØS. Den har en iboende klasse, som løfter mænd både fysisk og i ånden, og den slags går aldrig af mode. Som han selv siger: “Mode forgår, stil består!”

Torsten Grunwald skriver om klassisk herrestil i Børsen og på hans blog Stiljournalen, og sidste år udgav han bogen ”Den velklædte mand”.  Han tager emnet meget seriøst, men har HELDIGVIS humoren på plads. Her kan du læse, hvilke tanker han gør sig om personlig stil:


Hvis du skulle sætte tre ord på din stil, hvilke ord ville det så være?
Kvalitet, klassisk, pragmatisk.

Hvad repræsenterer din stil for dig? Hvad signalerer du til omverdenen?
Ingen anelse, hvad jeg signalerer. Det er i hvert fald ikke noget, jeg går og tænker over. Jeg leder efter tøj, tilbehør og sko, jeg føler mig hjemme i. Resultatet, “signalet”, er så en relativt klassisk stil, hvis man ser på det udefra, indrømmet. Men jeg søger ikke bevidst et særligt image. Det er snarere et svært kontrollabelt begær, der driver mig, tænker jeg, en psykosocial iver efter en eller anden identitet, hvor tøjet – den klassiske herregarderobe – bliver en del af forestillingen.

Hvordan får din stil dig til at føle?
Den bidrager til indre ro og sikkerhed og mindsker et behov for at styre den andens blik. Hvis jeg føler, jeg er velklædt, kan jeg med Johannes V. Jensen “ryste den danske regn af min hat.”

Hvordan synes du din stil afspejler dig og din personlighed?
Jeg kan lide klassisk musik og lyrik. Kunsthistorie interesserer mig. Jeg nyder at svømme hen i samlinger af guldaldermalerier, fx på Statens Museum for Kunst. Der er noget bagudvendt i mig. På den anden side er jeg ikke særligt sentimental. Jeg er nysgerrig på nutid eller fremtid. Jeg er traditionsbevidst og føler mig hjemme i kunstens verden, men er også temmelig pragmatisk. Så der kan vel konstrueres en art spejling mellem mit liv og min tøjstil. Hvor langt den holder, ved jeg ikke.

Hvordan tror du andre opfatter dig med den stil du har?
Dommen hænger givet meget sammen med, hvem der ser. Nogle mennesker har jo en automatreaktion, hvis de spotter et jakkesæt eller et slips, og fanger ikke de finere nuancer. Andre har et langt mere avanceret syn og bemærker diverse detaljer som en anden Sherlock Holmes.

Ville de opfatte dig anderledes, hvis du gik i noget helt andet og hvordan ville det påvirke din selvopfattelse?
Det ville helt sikkert påvirke mit velvære og det umiddelbare indtryk, jeg giver. Men når snakken går, mister tøjet sin hovedrolle som betydningsbærer, og personen, eller hvad det nu er, træder frem. Tøjet ender som en stryger i dit orkester.

Hvornår fandt du ud af, at det her var din stil og har du set anderledes ud?
Jeg har aldrig rigtigt fraveget alfarvej. Jeg syede lapper på mine jeans sidst i folkeskolen og syede dem ind. Det væsentlige her er nok, at jeg syede – på symaskine. Det var der ikke mange af mine venner, der gjorde. I tyverne, da jeg læste, blev jeg mere og mere glad for den klassiske og mindre modeprægede tøjstil. Jeg var i USA efter gymnasiet, hvor jeg boede hos et par velstående amerikanske familier, og de stilmæssige oplevelser, jeg havde med Dockers, buttondown-skjorter og sejlersko derovre, sad i mig, da jeg kom tilbage for at læse.

Tror du din stil har ændret sig om 10 år?
Ja, men ikke meget.

Hvem synes du har en klar signaturstil? Nævn tre?
Der er mange, der har en signaturstil, men få der samtidig er velklædte. Tag gøgleren Jacob Haugaard som et komisk eksempel på fænomenet og digteren Søren Ulrik Thomsen som det alvorlige modstykke. Men altså, blandt kendte ansigter synes jeg, at Kim Bildsøe Lassen i tv-avisen har et godt og personligt greb om jakkesæt, skjorte og slips. Man må også give den aldrende charmør Erik Brandt, at han kan noget med alle sine silketørklæder. I den store verden har jeg temmelig meget fidus til den amerikanske filminstruktør Wes Anderson. Han har et eminent blik for klassisk herregarderobes muligheder og tolker den personligt, uden at stilen bliver larmende eller fjollet flamboyant.

Hvad er dit yndlingstøj i din garderobe?
Kampen står aktuelt mellem et toradet jakkesæt fra en skrædder i Berlin og et toradet jakkesæt fra en skrædder i Torino. En sportsjakke i Harris Tweed, syet af en skrædder i Toscana, hopper på sidelinien.

Signaturstil torsten grunwald

Tusind tak for dine svar, Torsten!
Følger Torsten Grundwald her :
Stiljornalen -blog
Børsen – blog
Grunwald – Webshop (slips mm)

Torsten Grunwald bor i Københavnområdet og ud over at skrive for Børsen og Stiljournalen, så arbejder han til daglig i centraladministrationen.

Dagens tanke om stil: Hvem vil være normal?

by Leave a Comment

normaloneTænk lige over det: Ville du blive glad, hvis en ven, kæreste eller kollega sagde: ”Du ser gennemsnitlig ud” eller ”Alt, hvad du kan, siger, tænker og gør er bare så normalt”, ”Du klæder dig meget almindeligt”?
Jeg tror ikke, du umiddelbart ville opfatte det som et kompliment eller en kærlighedserklæring?  Men måske er det alligevel ikke så dårligt at være ’normal’ og måske er dette indlæg bare en omgang gennemsnitligt vrøvl. Who cares, really?

Forleden spurgte jeg min 14 årige søn: ”Hvad vil det sige at være normal?
Han svarede: ”Det er der jo ikke nogen der er! Normal findes ikke. Alle er forskellige.”
Han fortsatte: ”Men, man kan sige, at hvis 100 mennesker bliver spurgt om, hvilken musik de bedst kan lide at høre, og 75 af dem siger, at de bedst kan lide popmusik, så er det i de 100 menneskers verden NORMALT at høre popmusik.”
Jeg synes han beskriver det ret præcist: Ingen ligner hinanden helt, men man kan godt have noget til fælles med andre, og det kan der ligge noget godt i.

Hvem har lyst til at være normal?
Vi lever i en tid, hvor mange drømmer om at blive kendte og være specielle. Måske melder man sig til et tv-program eller drømmer om et job i medieverdenen. Vi skal have det rigtige tøj på (helst noget med lidt ’kant’), høre det rigtige musik, træne, spise den rigtige mad og drikke de rigtige drinks. Vi sørger for at dokumentere det, så alle kan se, hvor specielle vi er som individer. Vi vil ses og anerkendes (og elskes). Hvem vil ikke det?

Men hvis alle vil være specielle på den samme måde – er det så ikke det normale?
I stedet kunne vi måske arbejde på at være tro mod os selv, og ikke så forhippede på at være specielle. Vores forskellighed kunne få plads, og den ville blive det nye normale. Det ville være interessant. Men hvordan gør man?

I’m the Normal One
Da fodboldtræneren José Mourinho kom til Chelsea kaldte han sig for ”The Special One”. Det var sjovt, for jeg kan godt lide, når mennesker tør være personligheder og ’for meget’ i forhold til de fleste. Det kræver dog, at personen har integritet i det han/hun gør ellers klinger det hult.
For nylig fik Liverpool FC ny cheftræner, tyske Jürgen Klopp. Fansene gik amok, for endelig havde de fået deres drømmetræner. Forventningerne var høje, og da Jürgen Klopp blev spurgt om, hvordan han er i forhold til Mourinho svarede han: ”Jeg gider ikke tale om mig selv. I’m the Normal one.”

Styrken i at være normal
Jürgen Klopp har integriteten til fælles med Mourinho, men Klopp fravælger opmærksomheden på ham personligt. Han sætter sig selv fri og siger: jeg gider ikke noget pis, jeg vil bare gøre mit arbejde. Og så er det ikke helt uden humor 🙂

Man behøver ikke at ”Keep up with the Jonses (eller Kardashians). Man behøver ikke sammenligne sig med andre og tage del i den verden, hvor status og statussymboler betyder alt. Man behøver ikke altid blive set, og man behøver ikke altid fortælle alt til verden. Det er ok at være The Normal One og bare gå den vej, som man selv vil.

Jeg arbejder på, at mine kunder ikke hele tiden skal tænke over deres udseende og hvordan de virker i forhold til andre. De skal gøre det, der er normalt og føles godt i deres egen verden. Så kan de koncentrere sig om deres arbejde og om de mennesker, de omgiver sig med. Verden udenfor kan let forstyrre, og man bliver bragt ud af fokus på den vej man går. Personlig stil behøver ikke være højtråbende, den kan også være det afdæmpede, som i sin essens er meget rummeligt.

Lad os hver især hylde vores personlige normale, for det kan give plads til forskelligheden!

10 spørgsmål om signaturstil: Erna Ahmetspahić

by Leave a Comment

Erna-Ahmetspahic Signaturstil

Jeg stødte første gang på Erna Ahmetspahić på Twitter i 2010. Det var kærlighed ved første blik, og jeg undrede mig over, hvem hende den mystiske, smukke @dukken var. Hvorfor valgte en ung kvinde at gå i tøj, som hendes oldemødre, bedstemødre eller svundne tiders Hollywood-stjerner kunne have gået i? Var hun klædt ud, eller så hun altid sådan ud?

Erna er ikke klædt ud. Det er hendes stil og æstetik. Hvis man kender hende, så er der intet påtaget eller overfladisk i det. Erna er et levende og foranderligt kunstværk, en ægte, lysende performance med mange facetter. Hun omfavner ikke kun det smukke, men også mørket, det grimme og det uperfekte.  Og så er hun et klogt, sjovt og varmt menneske. Nu har du muligheden for at høre, hvorfor Erna går klædt, som hun gør, og hvem der inspirerer hende.

Hvis du skulle sætte tre ord på din stil, hvilke ord ville det så være?
Jordnær vintage med et glamourøst twist.

Hvad repræsenterer din stil for dig? Hvad signalerer du til omverdenen?
Min stil er utrolig vigtig for mig. Den repræsenterer mig og også ofte det, jeg umiddelbart føler eller ønsker at udtrykke visuelt. Den repræsenterer min umiddelbare sindstilstand.
Jeg er generelt meget kreativ, og igennem mit tøj og min stil , får jeg mulighed for at iscenesætte, eller snarere udtrykke, mine indre følelser eller/og humør på en visuel og imødekommende måde. Ydermere synes jeg, det er fedt og meget givende, hvis min stil kan påvirke mine omgivelser. Jeg elsker f.eks. når en ældre herre eller dame lægger mærke til mine vintage nylonstrømper og automatisk associerer dem til deres ungdom. På den måde kommer min stil også til at repræsentere noget givende; at jeg giver noget til andre. Det kan godt være, at det måske lyder lidt søgt og nærmest plat, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg tror, når man reflekterer så meget over ens stil, som jeg gør, så bliver tøjet til mere end blot beklædningsgenstande, der skal beskytte en mod elementerne.

Hvordan får din stil dig til at føle?
Hovedsageligt godt, det kan dog være krævende til tider, da det kan opbygge en forventning fra omgivelserne, især når man er semi-offentlig, som jeg er, om at man altid er på en bestemt måde. Jeg tror, at det er derfor, at jeg ikke holder mig konsekvent til én slags æstetisk udtryk. Bag billedet er der et menneske, der også har dårlige hårdage og bare vil hænge i sofaen iført et par forvaskede joggingbukser, der engang tilhørte min lillesøster. Jeg tror, at man (jeg) på den måde bryder med folks forventninger om, at jeg er på en bestemt måde. Jeg er ikke nogen ikon, jeg er et menneske, der går op i æstetik.
På den anden side får min stil mig til at føle mig lækker og delikat. Min stil bygger meget på det feminine, og jeg elsker den kontrast mellem det hyperfeminine ydre, min stil kan komme til at repræsentere for omverdenen, og så mit feministiske og intellektuelle indre. Der er ingen tvivl om, at jeg bruger min stil til at vise, at man som kvinde sagtens kan være både feminist og feminin uden at de to verdner clasher med hinanden. Dermed får min stil mig også til at føle mig progressiv og ”magtfuld”. Jeg håber, at ved at være som jeg er, at jeg kan vise andre kvinder, at man ikke behøver at afskære sig sin femininitet for at være feminist eller progressiv.

Hvordan synes du din stil afspejler dig og din personlighed?
Jeg tror, at den generelle røde tråd er, at den repræsenterer mit umiddelbare (indre) følelsesliv. Når jeg f.eks. vælger at benytte mig af en bred vifte af historiske stilarter, er det, fordi jeg finder mainstream mode eller det, der bliver anset som vintage mode, hvilket begrænser sig til årene omkring 2. Verdens krig, alt for snævert.
Nogle dage føler jeg mig kæk og helt i hak med en farverig kjole fra 50’erne. Andre dage føler jeg mig som en femme fatale fra 1940’ernes film noir, hvor en spadseredragt er den eneste løsning. Andre dage igen har jeg brug for at være anonym, iført et par sorte jeans og sort rullekrave.

Hvordan tror du andre opfatter dig med den stil du har?
Åh, det er virkelig svært at svare på. Jeg tror, at alle har deres individuelle oplevelse af mig og min stil. Jeg tror (håber) dog, at den generelle opfattelse er, at det er fedt. Desuden har jeg gentagende gange fået at vide, at min stil virkelig afspejler min personlighed, og at den derfor bliver meget individuel og unik. På den måde bliver mit tøj ikke kun et kostume, der efterligner andre før mig. Ydermere har jeg også fået at vide, at min stil er jordnær og på den måde kan blive brugt som inspiration af andre. Jeg har engang fået at vide, at: ”I modsætning til de andre vintagedronninger, så gør du vintagetøj og vintage æstetik lettilgængeligt og opnåeligt for alle typer mennesker.”

Ville de opfatte dig anderledes, hvis du gik i noget helt andet, og hvordan ville det påvirke din selvopfattelse?
Det tror jeg faktisk ikke at de ville. Som jeg har nævnt flere gange i løbet af interviewet, så afspejler min stil mit indre jeg, og jeg tror, at min personlighed vil stråle igennem, ligegyldigt hvilket tøj jeg valgte at gå i. Jeg tror dog, hvis jeg var tvunget til at gå i en anden stilart, at det absolut ville påvirke min selvopfattelse, da jeg så ikke ville have mulighed for at udfolde mig kreativt på samme måde. Min stil er ikke kun én stil, den er mange stilarter blandet sammen i et virvar af æstetisk udfoldelse.

Hvornår fandt du ud af, at det her var din stil, og har du set anderledes ud?
Jeg har ALTID eksperimenteret med tøj og historiske stilarter. Jeg gør det stadig den dag i dag.
Min nuværende stilart begyndte jeg at lege med for 8-10 år siden, da jeg købte min første hofteholder og et par nylonstrømper. Men allerede som 12-årig begyndte jeg at eksperimentere med stilarter. I teenageårene svingede jeg mellem at være hippie (flipper som det dengang hed) og at gå i blomstrede sigøjnernederdele og goth, hvor jeg gik med sort læbestift og lange sorte kjoler. Jeg kunne ikke bestemme mig for en af de to stilarter, så jeg valgte at benytte mig af begge. Netop dette viser tilbage til, at min stil altid har været et udtryk for mit indre følelsesliv. Man kan jo ikke være iført en blomstret nederdel og blomsterkrans i håret, når man er pissesur over, at verden og forældrene er total unfair. Så jo, for at besvare spørgsmålet så har jeg set meget anderledes ud, mange gange i mit liv. Halvdelen af 2.g var jeg iført yuppie-inspireret 80’er jakkesæt og slikket hår.

Tror du, din stil har ændret sig om 10 år?
Min stil er ikke statisk. Den ændrer sig konstant, men den grundlæggende æstetik vil være der om 10 år også. Jeg elsker udødelige stykker tøj. Jeg elsker feminint tøj. Jeg elsker tøj, hvor der er kælet for detaljen, og jeg elsker tøj, der har kvalitet, uden at være prætentiøst. Disse ting er grundlæggende for mig og kommer ikke til at ændre sig.

Hvem synes du har en klar signaturstil? Nævn tre?
Min helt klare nummer et er Ulyana Sergeenko. Jeg synes hun er progressiv både som stilikon, men også som designer. Hun er modig og altid uforudseelig. Sergeenko er i de senere år også en af mine store inspirationskilder. Jeg må nok også nævne Dita von Teese. Uden hende var vintage mode aldrig blevet så stor, som den er i dag. Det kan godt være, at hun i dag ikke har en signaturstil som sådan, da mange efterligner hendes stil, men hun har i hvert fald sat en trend i gang, og hun holder sig til udødelige stykker tøj, hvilket i mine øjne gør hende til en kvinde, der er den titel værdig. Sidst, men ikke mindst må jeg nævne Lady Gaga. Hun er, hvad de to andre også er, men med et avantgardistisk, ekstravagant og surrealistisk twist.

Hvad er dit yndlingstøj i din garderobe?
Alt… Inklusive mine vintage nylonstrømper og lingeri. Jeg nævner mit undertøj, fordi min stil aldrig ville have udviklet sig til det, den er i dag, uden undertøjet, men den historie kan jeg fortælle om en anden gang :).

Det vil vi glæde os til 🙂 Tusind tak for dine svar Erna.

Om Erna Ahmetspahić
Født 1984. Er oprindeligt fra Bosnien, men har boet i Danmark siden hun var 8 år.
2015 Cand.mag. i dansk og kønsstudier og fik topkarakter med specialet “Hindsiddes Lyst – Skopofili i kønsspecifik litteratur” (Handler om hvordan narrativt begær kommer til udtryk i skrevne medier).
Har udgivet digtsamlingen “Nattens Vinder”, 2004

Følg Erna på Instagram og Twitter under navnet @dukken

Hun har også en personlig blog med fokus på fortællinger og det skrevne ord: dukken.com
På http://adressisadress.blogspot.dk/ kan du se tøj.