Jeg taler ofte om, at man skal købe tøj, der passer til den størrelse man har.
Hvis du er en str. 40, så køb en str. 40. Er du en str S, så køb str S.
Men en gang i mellem er det ok at købe noget, der er i en “forkert” størrelse
– fx når det drejer sig om toppe, du skal have på under noget andet.
En forkert top dræber kjolen
Hvis en top ikke sidder super-stramt under en kjole, så ødelægger den looket, som bliver alt for hyggeligt på en kedelig måde.
Så hvis du vil have en top på under din kjole, så køb en meget stram en af slagsen.
Jeg er normalt en str. 40/L, men jeg køber toppe i str s!
Materialet er vigtigt!
Det er heller ikke ligegyldigt, hvilket materiale din top er lavet af. Det skal helst være så tyndt som overhovedet muligt, for en tyk bomulds-basistop, trækker også det elegante ud af resten.
Jeg har lige fået den klassiske MI kjole fra Tiger of Sweden. Den har jeg skrevet om før, men denne gang er den blå, på en retro-stewardesse-måde.
Mine arme er lidt for vinteragtige pt, så jeg vil have noget under. Jeg gik i Message på Østerbrogade, og købte to af MbyMs toppe – en mørkeblå og en hvid. 2 stk for 300 kr.
Toppen fra MbyM er lavet af 95% økologisk micromodal og 5% elastan.
Modal er et naturprodukt, som minder om viscose – blødt og lækkert. Elastanen får toppen til at sidde helt tæt og gør, at den holder farven.
Her ser du kjolen. Kom ind i Companys Original på Strøget og prøv den i mørkeblå. Den er SÅ flot!
KH Judi