Når man taler om personlig stil, så kan man ikke komme uden om historien om Matilda Kahl – den succesfulde Art Director og kvinde, der efter eget valg, har haft det samme outfit på hver dag i tre år.
Jeg læste historien i Harpers Bazaar tilbage i februar, men har ikke kunnet glemme den. Der er noget skørt, men også kraftfuldt over det hun har gjort.

Lad mig sige med det samme – jeg ville hade at have det samme tøj på hver dag, men jeg er vanvittig fascineret af historien og konceptet. Historien er særlig interessant, fordi det drejer sig om en kvinde. Kvinder bliver konstant kigget på og vurderet om vi vil det eller ej. Hvordan sidder hendes hår? Er hendes kjole for kort eller for lang? Har hun ikke for meget mave til det tøj? Vi skal helst være fejlfri. Det er skørt.
Mænd i jakkesæt kan have det samme tøj på i årevis og ingen tænker over det (Det kan du se et eksempel på sidst i indlægget), men det kan kvinder ikke.

Matildas uniform
Matilda Kahl havde en stor stilling hos reklamebureauet Saatchi og Saatchi i New York, og var træt af, at hun hver dag brugte tid på at bekymre sig om, hvad hun skulle tage på på job. Hun havde fået nok.

Så en dag besluttede hun sig for, at hun ville kopiere det hendes mandelige kolleger gør med jakkesæt. Hun ville skabe sin egen uniform. Så samme dag købte hun 15 ens silkebluser, to par sorte bukser og en lædersløjfe til pynt i halsen. Sættet var klassisk og præsentabelt, og sløjfen gav lidt karakter. Det eneste brud på uniformen var den sorte blazerjakke hun tog på over, når det var meget koldt.

Hendes kolleger troede i starten at det var en joke eller et væddemål, andre spurgte om hun var med i en sekt. Ingen er vant til, at kvinder frivilligt har det samme outfit på hver dag. Men Matilda blev ved.

Her tre år efter siger Matilda:

‘Today, I not only feel great about what I wear, I don’t think about what I wear.’

Hvorfor er det så fascinerende?
Jeg tror det fascinerende ligger I den frihed og ro, der er I uniformen. Det er en skøn tanke, at man aldrig igen skal bekymre sig om sit udseende eller tøj. I hvert fald den negative side af det. Det må være en lettelse. Især når uniformen er selvvalgt. Jeg ville dog blive arbejdsløs, hvis alle kopierede Matilda 😉

Jeg er også fascineret af gentagelsen. Når man gentager en handling igen og igen, så bliver det pludselig til noget. Et koncept. I dette tilfælde et f**k-you power-statement. Hun er ligeglad med, hvad andre tænker. Sejt, at hun blev ved!

Hvis du vil læse den oprindelige historie, så kan du finde den på Harpers Bazaar, hvor jeg også har lånt billedet.

Nå ja, så var der historien om den australske nyhedsvært, Karl Stefanovic, som havde det samme jakkesæt på hver dag i et helt år. Dog med undtagelse af de få dage, hvor sættet blev renset.
Han gjorde det for at vise, at mænd bliver lyttet til, og kvinder bliver vurderet på deres udseende.
Som han siger: “No one noticed, no one gave a s***[about what I wore]”. Men hvis en kvindelig vært havde haft den samme kjole på hver dag i et år, så ville der VIRKELIG blive talt om det. Lidt ligesom Matilda Kahl, der har fundet vej til en dansk blog 🙂

Du kan se et indslag om Karl Stefanovics forsøg her