Jeg stødte første gang på Erna Ahmetspahić på Twitter i 2010. Det var kærlighed ved første blik, og jeg undrede mig over, hvem hende den mystiske, smukke @dukken var. Hvorfor valgte en ung kvinde at gå i tøj, som hendes oldemødre, bedstemødre eller svundne tiders Hollywood-stjerner kunne have gået i? Var hun klædt ud, eller så hun altid sådan ud?

Erna er ikke klædt ud. Det er hendes stil og æstetik. Hvis man kender hende, så er der intet påtaget eller overfladisk i det. Erna er et levende og foranderligt kunstværk, en ægte, lysende performance med mange facetter. Hun omfavner ikke kun det smukke, men også mørket, det grimme og det uperfekte.  Og så er hun et klogt, sjovt og varmt menneske. Nu har du muligheden for at høre, hvorfor Erna går klædt, som hun gør, og hvem der inspirerer hende.

Hvis du skulle sætte tre ord på din stil, hvilke ord ville det så være?
Jordnær vintage med et glamourøst twist.

Hvad repræsenterer din stil for dig? Hvad signalerer du til omverdenen?
Min stil er utrolig vigtig for mig. Den repræsenterer mig og også ofte det, jeg umiddelbart føler eller ønsker at udtrykke visuelt. Den repræsenterer min umiddelbare sindstilstand.
Jeg er generelt meget kreativ, og igennem mit tøj og min stil , får jeg mulighed for at iscenesætte, eller snarere udtrykke, mine indre følelser eller/og humør på en visuel og imødekommende måde. Ydermere synes jeg, det er fedt og meget givende, hvis min stil kan påvirke mine omgivelser. Jeg elsker f.eks. når en ældre herre eller dame lægger mærke til mine vintage nylonstrømper og automatisk associerer dem til deres ungdom. På den måde kommer min stil også til at repræsentere noget givende; at jeg giver noget til andre. Det kan godt være, at det måske lyder lidt søgt og nærmest plat, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg tror, når man reflekterer så meget over ens stil, som jeg gør, så bliver tøjet til mere end blot beklædningsgenstande, der skal beskytte en mod elementerne.

Hvordan får din stil dig til at føle?
Hovedsageligt godt, det kan dog være krævende til tider, da det kan opbygge en forventning fra omgivelserne, især når man er semi-offentlig, som jeg er, om at man altid er på en bestemt måde. Jeg tror, at det er derfor, at jeg ikke holder mig konsekvent til én slags æstetisk udtryk. Bag billedet er der et menneske, der også har dårlige hårdage og bare vil hænge i sofaen iført et par forvaskede joggingbukser, der engang tilhørte min lillesøster. Jeg tror, at man (jeg) på den måde bryder med folks forventninger om, at jeg er på en bestemt måde. Jeg er ikke nogen ikon, jeg er et menneske, der går op i æstetik.
På den anden side får min stil mig til at føle mig lækker og delikat. Min stil bygger meget på det feminine, og jeg elsker den kontrast mellem det hyperfeminine ydre, min stil kan komme til at repræsentere for omverdenen, og så mit feministiske og intellektuelle indre. Der er ingen tvivl om, at jeg bruger min stil til at vise, at man som kvinde sagtens kan være både feminist og feminin uden at de to verdner clasher med hinanden. Dermed får min stil mig også til at føle mig progressiv og ”magtfuld”. Jeg håber, at ved at være som jeg er, at jeg kan vise andre kvinder, at man ikke behøver at afskære sig sin femininitet for at være feminist eller progressiv.

Hvordan synes du din stil afspejler dig og din personlighed?
Jeg tror, at den generelle røde tråd er, at den repræsenterer mit umiddelbare (indre) følelsesliv. Når jeg f.eks. vælger at benytte mig af en bred vifte af historiske stilarter, er det, fordi jeg finder mainstream mode eller det, der bliver anset som vintage mode, hvilket begrænser sig til årene omkring 2. Verdens krig, alt for snævert.
Nogle dage føler jeg mig kæk og helt i hak med en farverig kjole fra 50’erne. Andre dage føler jeg mig som en femme fatale fra 1940’ernes film noir, hvor en spadseredragt er den eneste løsning. Andre dage igen har jeg brug for at være anonym, iført et par sorte jeans og sort rullekrave.

Hvordan tror du andre opfatter dig med den stil du har?
Åh, det er virkelig svært at svare på. Jeg tror, at alle har deres individuelle oplevelse af mig og min stil. Jeg tror (håber) dog, at den generelle opfattelse er, at det er fedt. Desuden har jeg gentagende gange fået at vide, at min stil virkelig afspejler min personlighed, og at den derfor bliver meget individuel og unik. På den måde bliver mit tøj ikke kun et kostume, der efterligner andre før mig. Ydermere har jeg også fået at vide, at min stil er jordnær og på den måde kan blive brugt som inspiration af andre. Jeg har engang fået at vide, at: ”I modsætning til de andre vintagedronninger, så gør du vintagetøj og vintage æstetik lettilgængeligt og opnåeligt for alle typer mennesker.”

Ville de opfatte dig anderledes, hvis du gik i noget helt andet, og hvordan ville det påvirke din selvopfattelse?
Det tror jeg faktisk ikke at de ville. Som jeg har nævnt flere gange i løbet af interviewet, så afspejler min stil mit indre jeg, og jeg tror, at min personlighed vil stråle igennem, ligegyldigt hvilket tøj jeg valgte at gå i. Jeg tror dog, hvis jeg var tvunget til at gå i en anden stilart, at det absolut ville påvirke min selvopfattelse, da jeg så ikke ville have mulighed for at udfolde mig kreativt på samme måde. Min stil er ikke kun én stil, den er mange stilarter blandet sammen i et virvar af æstetisk udfoldelse.

Hvornår fandt du ud af, at det her var din stil, og har du set anderledes ud?
Jeg har ALTID eksperimenteret med tøj og historiske stilarter. Jeg gør det stadig den dag i dag.
Min nuværende stilart begyndte jeg at lege med for 8-10 år siden, da jeg købte min første hofteholder og et par nylonstrømper. Men allerede som 12-årig begyndte jeg at eksperimentere med stilarter. I teenageårene svingede jeg mellem at være hippie (flipper som det dengang hed) og at gå i blomstrede sigøjnernederdele og goth, hvor jeg gik med sort læbestift og lange sorte kjoler. Jeg kunne ikke bestemme mig for en af de to stilarter, så jeg valgte at benytte mig af begge. Netop dette viser tilbage til, at min stil altid har været et udtryk for mit indre følelsesliv. Man kan jo ikke være iført en blomstret nederdel og blomsterkrans i håret, når man er pissesur over, at verden og forældrene er total unfair. Så jo, for at besvare spørgsmålet så har jeg set meget anderledes ud, mange gange i mit liv. Halvdelen af 2.g var jeg iført yuppie-inspireret 80’er jakkesæt og slikket hår.

Tror du, din stil har ændret sig om 10 år?
Min stil er ikke statisk. Den ændrer sig konstant, men den grundlæggende æstetik vil være der om 10 år også. Jeg elsker udødelige stykker tøj. Jeg elsker feminint tøj. Jeg elsker tøj, hvor der er kælet for detaljen, og jeg elsker tøj, der har kvalitet, uden at være prætentiøst. Disse ting er grundlæggende for mig og kommer ikke til at ændre sig.

Hvem synes du har en klar signaturstil? Nævn tre?
Min helt klare nummer et er Ulyana Sergeenko. Jeg synes hun er progressiv både som stilikon, men også som designer. Hun er modig og altid uforudseelig. Sergeenko er i de senere år også en af mine store inspirationskilder. Jeg må nok også nævne Dita von Teese. Uden hende var vintage mode aldrig blevet så stor, som den er i dag. Det kan godt være, at hun i dag ikke har en signaturstil som sådan, da mange efterligner hendes stil, men hun har i hvert fald sat en trend i gang, og hun holder sig til udødelige stykker tøj, hvilket i mine øjne gør hende til en kvinde, der er den titel værdig. Sidst, men ikke mindst må jeg nævne Lady Gaga. Hun er, hvad de to andre også er, men med et avantgardistisk, ekstravagant og surrealistisk twist.

Hvad er dit yndlingstøj i din garderobe?
Alt… Inklusive mine vintage nylonstrømper og lingeri. Jeg nævner mit undertøj, fordi min stil aldrig ville have udviklet sig til det, den er i dag, uden undertøjet, men den historie kan jeg fortælle om en anden gang :).

Det vil vi glæde os til 🙂 Tusind tak for dine svar Erna.

Om Erna Ahmetspahić
Født 1984. Er oprindeligt fra Bosnien, men har boet i Danmark siden hun var 8 år.
2015 Cand.mag. i dansk og kønsstudier og fik topkarakter med specialet “Hindsiddes Lyst – Skopofili i kønsspecifik litteratur” (Handler om hvordan narrativt begær kommer til udtryk i skrevne medier).
Har udgivet digtsamlingen “Nattens Vinder”, 2004

Følg Erna på Instagram og Twitter under navnet @dukken

Hun har også en personlig blog med fokus på fortællinger og det skrevne ord: dukken.com
På http://adressisadress.blogspot.dk/ kan du se tøj.