Ja, hvis den er stor, så gør den nok. Men derfor behøver man jo ikke dække den til, eller gå i jeans, der gør den uformelig eller endnu større. Så her nogle gode råd omkring, hvad du skal gå efter, hvis du synes din røv er for stor:
1. Vælg jeans, der er ensfarvede. Lyse slidmærker på røv og lår gør endnu større og virker næsten som en slags blinkende lampe: ATTENTION, ATTENTION! Så fjern fokus fra de brede punkter ved at vælge ensfarvede jeans.
Man hører ofte, at man ikke skal gå i lyse jeans, hvis man er bred, men jeg synes det er ok, hvis de er ensfarvede.
2. Vær opmærksom på, at bukserne ikke er for stramme i linningen. Det giver muffintop. Hellere vælge en lidt højere linning, så det bløde punkt rundt om mave og hofter bliver holdt lidt inde.
3. Det er endelig blevet moderne igen med bootcut. I mange år har det været lidt kikset og rock’n roll-agtigt på Bon Jovi-måden, men nu er det ok. De kan dog være svære at style.
Det gode ved snittet er, at de brede ben udligner forskellen mellem bred røv og smallere underben en anelse og giver harmoni.
Billederne ovenfor:
Det første par jeans vil du ikke have.
Det midterste par er fra Topshop og jeg er vild med dem! De sidder godt, har flot blå farve, er ENSFARVEDE og perfekt bootcut. (Når man ser modellen bagfra på billederne, så ser de løse ud, men det er de ikke)
Til højre ser du de jeans jeg altid vender tilbage til: Acne, Flex. Gerne i sort. De holder både farve og form og er et godt køb.
KH Judi