I går læste jeg en ældre artikel fra Politiken om, hvor meget det belaster miljøet at fremstille én enkelt bomulds-T-shirt. Tøjproduktion er verdens næstmest forurenende – kun overgået af olieindustrien. Det er uhyggelig læsning! Især, når man ser alt det tøj, som bliver solgt til nærmest ingenting under udsalg. Butikkerne bugner, lagrene bugner, klædeskabene bugner. Producenterne og butikkerne kan ikke komme af med “skidtet” og meget ender på forbrændingen.

Så hvorfor bliver de ved med at producere så meget? Fordi vi køber det! Fordi vi har vænnet os til at tøj ingen værdi har. Vi køber og smider væk.

Sy nu den knap i!
Hvornår har du sidst repareret dit tøj? Jeg kender mange, som smider tøj væk, hvis der er kommet et lille hul i det, sømmen er gået nederst i kjolen eller der mangler en knap. De gider simpelthen ikke bruge tid på at reparere det, for det er lettere bare at købe nyt.

Jeg lyder måske som en husmor fra 1950, men vi bliver nødt til at begynde at se på vores tøj, som noget der har værdi, som er værd at bevare – eller i det mindste forlænge levetiden af.

Sy nu den knap i! Hvis du ikke selv kan, så få en anden til det, eller send det til en skrædder – som det giver mere mening at du støtter (hende her f.eks.), end produktionen af endnu mere tøj og dermed bidrager til at miljøet vrider sig yderligere i smerte.

Køb kun det du virkelig mangler og pas så på det, plej det, reparér det, som noget, der har værdi.

KH Judi

Brug lige lidt tid på at læse tallene herunder…(fra Politiken d. 26. MAR. 2017)

• Billigt tøj er blandt andet billigt, fordi produktionen efterlader en gigantisk ubetalt miljøregning.
• I 2002 blev i hele verden solgt tøj for 6,8 billioner (1 million millioner) kroner. I 2015 var salget steget til 12,2 billioner kroner.
• Hvert år produceres der på verdensplan 150 milliarder stykker tøj – svarende til 20 stykker tøj til hvert eneste menneske på kloden.
• Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, kun overgået af olieindustrien. Dyrkningen af bomuld, der optager 2,4 procent af klodens landbrugsjord, står for 16 procent af verdens forbrug af insektgifte og 10 procent af pesticidforbruget. Dermed er bomuld den mest sprøjtede afgrøde overhovedet.
• Hvert år udsættes 77 millioner bomuldsbønder for sprøjtegifte.
• Det kræver 3.400 liter vand og 1.300 liter at fremstille henholdsvis et kg ris og et kg hvede. Men der bruges hele 11.000 liter til at fremstille et kg bomuldstøj. Det svarer til et vandforbrug på næsten 1.500 liter for at producere en T-shirt. Og husk: bomuld dyrkes i dele af verden, hvor der ofte er stor vandmangel.
• Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året. En afrikaner eller et menneske fra Mellemøsten køber hvert år 2 kg tøj, mens en kineser køber 6,5 kg. Det gennemsnitlige tøjkøb pr. person i verden er 5 kg.
• Over halvdelen af det tøj, vi ikke vil bruge længere, bliver smidt ud som affald. Forbrændingen af det øger vores i forvejen for høje udslip af CO2.
• Bomuldsproduktionen kan ikke følge med efterspørgslen. Derfor – og fordi vi vil have billigt tøj – blandes der flere og flere kunststoffer i bomulden og ulden. Hvilket ofte forkorter tøjets levetid og gør det sværere at genanvende stoffet.
• Produktionen af kunststoffet polyester forbruger årligt 70 millioner tønder olie. Verdens samlede olieforbrug er mere end 90 millioner tønder dagligt.
• Produktionen af tøj står for udledningen af 10 pct af verdens samlede udledning af CO2.
• Stort set alle varer bliver produceret, fordi der er en efterspørgsel på dem. Men markedet for genbrugstøj er udelukkende opstået for at løse et problem: Det enorme overforbrug af tøj.