Judi.dk

Stil med personlig signatur

Sy nu den knap i!

by 1 Comment

Hvis man ikke lige har tid til at sy en knap i, så kan man altid sætte en broche på, haha 🙂

I går læste jeg en ældre artikel fra Politiken om, hvor meget det belaster miljøet at fremstille én enkelt bomulds-T-shirt. Tøjproduktion er verdens næstmest forurenende – kun overgået af olieindustrien. Det er uhyggelig læsning! Især, når man ser alt det tøj, som bliver solgt til nærmest ingenting under udsalg. Butikkerne bugner, lagrene bugner, klædeskabene bugner. Producenterne og butikkerne kan ikke komme af med “skidtet” og meget ender på forbrændingen.

Så hvorfor bliver de ved med at producere så meget? Fordi vi køber det! Fordi vi har vænnet os til at tøj ingen værdi har. Vi køber og smider væk.

Sy nu den knap i!
Hvornår har du sidst repareret dit tøj? Jeg kender mange, som smider tøj væk, hvis der er kommet et lille hul i det, sømmen er gået nederst i kjolen eller der mangler en knap. De gider simpelthen ikke bruge tid på at reparere det, for det er lettere bare at købe nyt.

Jeg lyder måske som en husmor fra 1950, men vi bliver nødt til at begynde at se på vores tøj, som noget der har værdi, som er værd at bevare – eller i det mindste forlænge levetiden af.

Sy nu den knap i! Hvis du ikke selv kan, så få en anden til det, eller send det til en skrædder – som det giver mere mening at du støtter (hende her f.eks.), end produktionen af endnu mere tøj og dermed bidrager til at miljøet vrider sig yderligere i smerte.

Køb kun det du virkelig mangler og pas så på det, plej det, reparér det, som noget, der har værdi.

KH Judi

Brug lige lidt tid på at læse tallene herunder…(fra Politiken d. 26. MAR. 2017)

  • Billigt tøj er blandt andet billigt, fordi produktionen efterlader en gigantisk ubetalt miljøregning.
  • I 2002 blev i hele verden solgt tøj for 6,8 billioner (1 million millioner) kroner. I 2015 var salget steget til 12,2 billioner kroner.
  • Hvert år produceres der på verdensplan 150 milliarder stykker tøj – svarende til 20 stykker tøj til hvert eneste menneske på kloden.
  • Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, kun overgået af olieindustrien. Dyrkningen af bomuld, der optager 2,4 procent af klodens landbrugsjord, står for 16 procent af verdens forbrug af insektgifte og 10 procent af pesticidforbruget. Dermed er bomuld den mest sprøjtede afgrøde overhovedet.
  • Hvert år udsættes 77 millioner bomuldsbønder for sprøjtegifte.
  • Det kræver 3.400 liter vand og 1.300 liter at fremstille henholdsvis et kg ris og et kg hvede. Men der bruges hele 11.000 liter til at fremstille et kg bomuldstøj. Det svarer til et vandforbrug på næsten 1.500 liter for at producere en T-shirt. Og husk: bomuld dyrkes i dele af verden, hvor der ofte er stor vandmangel.
  • Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året. En afrikaner eller et menneske fra Mellemøsten køber hvert år 2 kg tøj, mens en kineser køber 6,5 kg. Det gennemsnitlige tøjkøb pr. person i verden er 5 kg.
  • Over halvdelen af det tøj, vi ikke vil bruge længere, bliver smidt ud som affald. Forbrændingen af det øger vores i forvejen for høje udslip af CO2.
  • Bomuldsproduktionen kan ikke følge med efterspørgslen. Derfor – og fordi vi vil have billigt tøj – blandes der flere og flere kunststoffer i bomulden og ulden. Hvilket ofte forkorter tøjets levetid og gør det sværere at genanvende stoffet.
  • Produktionen af kunststoffet polyester forbruger årligt 70 millioner tønder olie. Verdens samlede olieforbrug er mere end 90 millioner tønder dagligt.
  • Produktionen af tøj står for udledningen af 10 pct af verdens samlede udledning af CO2.
  • Stort set alle varer bliver produceret, fordi der er en efterspørgsel på dem. Men markedet for genbrugstøj er udelukkende opstået for at løse et problem: Det enorme overforbrug af tøj.

 

 

Når livet ændrer sig…

by Leave a Comment

Der er sket mange ting i mit liv siden jeg bloggede sidst. Jeg er blevet skilt efter 18 års ægteskab og har måttet deale med de praktiske ting, og ikke mindst følelser, der følger med sådan en stor livsændring/krise. Det er hård kost på mange områder. Det har betydet, at min blog har ligget stille, fordi der var andre ting, der fyldte mere end tøj og stil.

Alt er sagt, af alt for mange, alt for mange gange
Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke kan fortsætte med at skrive om stil, garderobeoprydning, kropsformer og forbrug, som jeg har gjort hidtil. Og helt ærligt – er der ikke også skrevet nok om det? Alle siger det samme og skriver det samme. Mor er blevet træt. Du kan altid gå ud i sidemenuen og klikke på et af mine tidligere indlæg.

Nye tanker 
Når det så er sagt, så er der elementer ved stil og forbrug, som stadig interesserer mig: nogle mere grundlæggende følelser og handlemåder, som ligger bag ved alt det vi ser udenpå.
Så hvis man fjerner hele tøj-delen og kigger på det der ligger under – alle følelserne, bevæggrundene og drømmene, så begynder det at være interessant.

Hvad sker der med dig og din stil, når livet viser tænder? Hvorfor er det, at mange fx ønsker en mere rå tøjstil? Hvorfor skal vi overhovedet interessere os for det ydre? Hvorfor bliver så mange ved med at købe og købe, når vi godt ved, at kloden vrider sig i overbelastning? Hvad -og hvor meget har du egentlig brug for?
Det er nogle af de emner, jeg vil tage op fremover. Håber du har lyst til at følge med.

KH Judi

Hvilken energi får du af dit tøj?

by Leave a Comment

JUDI-SIGNATURSTIL

I mit arbejde med signaturstil er det absolut vigtigste, at den energi tøjet giver, stemmer overens med det min kunde ønsker at udtrykke. Det vil sige, at nogle gange skal man ændre kurs i sit tøjvalg for at opnå en ønsket ændring i den energi man har og udstråler. Nogen har brug for små ændringer – andre store!

Kender du det, at noget tøj kan give dig en bestemt følelse?
Det gør den franske kunstner Héloïse Letissier. Da hun begyndte at lave musik og optræde, følte hun en trang til at gå ind i en anden energi, end den hun hidtil havde været i. Hun havde brug for at skifte sin ham. De fine kjoler blev skiftet ud med en signaturstil bestående af herretøj, og hun ændrede kunstnernavn til Christine and the Queens. Når hun taler er hun meget feminin, men i hendes performance bevæger hun sig i et identitets-rum, hvor hendes køn veksler mellem det feminine og det maskuline. Det giver hende power og som beskuer bliver “hendes rum” et fascinerende bekendtskab, for hun er svær at sætte i bås! Se hende her

Har du brug for et hamskifte?
Når du klæder dig på i dag, så læg lige mærke til, hvad du tager på, og hvordan det valgte tøj får dig til at føle.
Er du fanget i en lidt halv-slidt ham, der ikke stemmer overens med den du er nu?
Keder du dig i din vindjakke, jeans-uniform eller dit dame-sæt? Jamen, så gør noget andet!

Hvis du er mand og altid går i jeans og sweater, så tag dit pæneste tøj på i dag og se, hvad der sker. Hvis du er kvinde, så prøv f.eks at klæde dig meget maskulint (eller ekstremt feminint) – bare i dag – og mærk, hvordan det får dig til at føle.
Prøv det i dag! Hvis du synes det er svært, så skriv til mig. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde din signaturstil.
KH Judi

Her kan du se et interview med Héloïse Letissier

Adele: genkendelig på mange måder?

by Leave a Comment

makeup
Hun har en af tidens stærkeste stemmer og med hendes nye album er hun tæt på at slå alle rekorder. Hun synger om kærlighed, forelskelse, om at blive forladt og forlade, savn og vrede. De fleste bliver ramt i hjertet, for stemmen er inderlig og følelserne er universelle.

Men har du tænkt over, at Adeles look er blevet forfinet over tid og at hun i dag har et udseende, som er næsten ikonisk? Man kunne lave en Warhol-agtig frise ala Marilyn Monroe og du ville straks genkende hende. Jeg tænkte især over det, da jeg forleden så en sjov BBC video, hvor Adele var sminket som en Adele-look a like og stillede op til en casting sammen med en masse andre Adele-look a likes. Se videoen
Man kan “klæde sig ud” som hende og det kræver alligevel en markant signaturstil. Og det har hun.

Hvor er signaturen?
Adeles signaturstil er den markante retro-øjenmakeup med bred, vinget eyeliner og kunstige øjenvipper, og det lyse hår er sat i en fyldig frisure med swung. Stilen er glamourøs, og selvom hun i forbindelse med sin nye plade er blevet slankere, har nedtonet det retro-inspirerede lidt og er mere moderne, så er makeuppen stadig stærk og definerer hendes look.

Men der er andre der har haft samme stil!
Ja, det er der, men jeg ligner heller ikke Gwen Stefani fordi jeg tager rød læbestift på.
Adele har lånt stilen fra klassisk 1950’er Hollywood glamour, men med hendes specielle udseende og personlighed har hun gjort stilen til sin egen. Hvis man har set hende i interviews, så ved man, at hun har en helt fantastisk humor, som gør hende dejlig jordnær. Det giver også noget til hele hendes fremtræden.
Jeg tror, at hun med tiden bliver endnu mere nedtonet, men at der altid vil være fokus på hendes øjne.

Har du en stil der er så markant, at man kunne klæde sig ud som dig og være genkendelig?

Se Adeles stilmæssige udvikling gennem tiden i dette Vogue-galleri

Dagens tanke om stil: Hvem vil være normal?

by Leave a Comment

normaloneTænk lige over det: Ville du blive glad, hvis en ven, kæreste eller kollega sagde: ”Du ser gennemsnitlig ud” eller ”Alt, hvad du kan, siger, tænker og gør er bare så normalt”, ”Du klæder dig meget almindeligt”?
Jeg tror ikke, du umiddelbart ville opfatte det som et kompliment eller en kærlighedserklæring?  Men måske er det alligevel ikke så dårligt at være ’normal’ og måske er dette indlæg bare en omgang gennemsnitligt vrøvl. Who cares, really?

Forleden spurgte jeg min 14 årige søn: ”Hvad vil det sige at være normal?
Han svarede: ”Det er der jo ikke nogen der er! Normal findes ikke. Alle er forskellige.”
Han fortsatte: ”Men, man kan sige, at hvis 100 mennesker bliver spurgt om, hvilken musik de bedst kan lide at høre, og 75 af dem siger, at de bedst kan lide popmusik, så er det i de 100 menneskers verden NORMALT at høre popmusik.”
Jeg synes han beskriver det ret præcist: Ingen ligner hinanden helt, men man kan godt have noget til fælles med andre, og det kan der ligge noget godt i.

Hvem har lyst til at være normal?
Vi lever i en tid, hvor mange drømmer om at blive kendte og være specielle. Måske melder man sig til et tv-program eller drømmer om et job i medieverdenen. Vi skal have det rigtige tøj på (helst noget med lidt ’kant’), høre det rigtige musik, træne, spise den rigtige mad og drikke de rigtige drinks. Vi sørger for at dokumentere det, så alle kan se, hvor specielle vi er som individer. Vi vil ses og anerkendes (og elskes). Hvem vil ikke det?

Men hvis alle vil være specielle på den samme måde – er det så ikke det normale?
I stedet kunne vi måske arbejde på at være tro mod os selv, og ikke så forhippede på at være specielle. Vores forskellighed kunne få plads, og den ville blive det nye normale. Det ville være interessant. Men hvordan gør man?

I’m the Normal One
Da fodboldtræneren José Mourinho kom til Chelsea kaldte han sig for ”The Special One”. Det var sjovt, for jeg kan godt lide, når mennesker tør være personligheder og ’for meget’ i forhold til de fleste. Det kræver dog, at personen har integritet i det han/hun gør ellers klinger det hult.
For nylig fik Liverpool FC ny cheftræner, tyske Jürgen Klopp. Fansene gik amok, for endelig havde de fået deres drømmetræner. Forventningerne var høje, og da Jürgen Klopp blev spurgt om, hvordan han er i forhold til Mourinho svarede han: ”Jeg gider ikke tale om mig selv. I’m the Normal one.”

Styrken i at være normal
Jürgen Klopp har integriteten til fælles med Mourinho, men Klopp fravælger opmærksomheden på ham personligt. Han sætter sig selv fri og siger: jeg gider ikke noget pis, jeg vil bare gøre mit arbejde. Og så er det ikke helt uden humor 🙂

Man behøver ikke at ”Keep up with the Jonses (eller Kardashians). Man behøver ikke sammenligne sig med andre og tage del i den verden, hvor status og statussymboler betyder alt. Man behøver ikke altid blive set, og man behøver ikke altid fortælle alt til verden. Det er ok at være The Normal One og bare gå den vej, som man selv vil.

Jeg arbejder på, at mine kunder ikke hele tiden skal tænke over deres udseende og hvordan de virker i forhold til andre. De skal gøre det, der er normalt og føles godt i deres egen verden. Så kan de koncentrere sig om deres arbejde og om de mennesker, de omgiver sig med. Verden udenfor kan let forstyrre, og man bliver bragt ud af fokus på den vej man går. Personlig stil behøver ikke være højtråbende, den kan også være det afdæmpede, som i sin essens er meget rummeligt.

Lad os hver især hylde vores personlige normale, for det kan give plads til forskelligheden!