Jeg ved godt det ikke er alle, der kan lide at købe genbrug, men det er sgu en god ide, som er værd at overveje en ekstra gang…
Det er bæredygtigt, billigt, ofte i bedre kvalitet end det nye, og du får noget, som andre ikke har.
Eksempel:
Der er mange flotte bælter i butikkerne lige nu. Brede bælter med store spænder eller “juveler”. Jeg har haft lyst til at købe et, men fandt ikke lige et, som jeg synes var perfekt og som jeg har lyst til at bruge i mange år. Det er nemlig et af kriterierne, når jeg køber nyt – Det skal være varigt.
Men gik jeg i genbrug, og se hvad jeg blandt andet fandt. Et bredt elastik-bælte med guld/sort spænde til 15 kr. Det må være fra 80érne og er i perfekt stand. Det var lige præcis sådan et bælte jeg søgte.
Jeg satte det sammen med en sort, tyk velourblazer, som jeg også har købt i genbrug for mange år siden, rullekrave, stramme, sorte fløjlsbukser (udsalgsfund i HM forrige år – 80 kr) og sorte støvler.
Hvis du ikke kan lide at købe tøj i genbrug, så kig lige en ekstra gang efter accessories. Der er guld at finde.
KH Judi
Skriv et svar