Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

10 spørgsmål om signaturstil: Flemming Bille

2015-10-31 by judi Leave a Comment

Flemming bille
Vi har 51 venner til fælles på Facebook, men jeg kender ham ikke privat, desværre, for humor og varme lyser ud af ham. Han ser ikke ud som de fleste danske mænd og jeg tror hans look kræver en stærk personlighed. Især fordi vi bor i et land, hvor der skal så lidt til før man er ”for meget”. Jeg får bare lyst til at klappe af ham.

I dag skal du møde Flemming Bille, som blandt andet arbejdede på boreplatform og blev uddannet designer, før han blev en af Danmarks mest populære, clairvoyante rådgivere.
Bille har sin helt egen stil som er både gammeldags og moderne på samme tid. Detaljerne er vigtige, og han er ikke bange for at blande farver, teksturer og mønstre.  En markant del af hans signaturstil er de mange Bow Ties (butterfly), som han finder på nettet, loppemarkeder, genbrug, butikker og Bruun Rasmussen.

Hvis du skulle sætte tre ord på din stil, hvilke ord ville det så være?
Beslutsom. Personlig. Passende (som til situationen/omgivelser passende).

Hvad repræsenterer din stil for dig? Hvad signalerer du til omverdenen?
Individualitet. Min måde. Jeg er sgu min egen.

Hvordan får din stil dig til at føle?
Tilpas. Tilfreds. Stærk. Lidt som noget at udfordre mig selv på. ‘Det her ER mig’

Hvordan synes du din stil afspejler dig og din personlighed?
Både min bolig og min garderobe afspejler meget, den måde jeg er på. Jeg er ikke meget for fællesbetegnelser og flokdyrkelse. Det individuelle valg er det, som tiltrækker mig.

Hvordan tror du andre opfatter dig med den stil du har?
Generelt får jeg fine og positive tilbagemeldinger. Men der er bestemt også dem, som lige skal kommentere et eller andet. Men ‘negativ’ feedback er jo også at tage stilling. Det hører med og jeg tager begge dele med et smil.

Ville de opfatte dig anderledes, hvis du gik i noget helt andet, og hvordan ville det påvirke din selvopfattelse?
Nu er jeg jo ikke tvunget til noget andet. Jeg arbejdede engang i uniform. På mange måder var det befriende. Jeg synes bestemt jeg skinnende igennem og bibeholdt min personlighed. Har ingen idé om at andre opfattede mig anderledes.

Hvornår fandt du ud af, at det her var din stil, og har du set anderledes ud?
Jeg er en mand, som tager stilling – altid. Jeg har været yngre og provokerende i min tøjstil – hvid lakregnfrakke og sorte skindbukser Jeg tror jeg har været omkring det meste. Men føler jeg altid afspejler min personlighed i mine tøjvalg.

Tror du, din stil har ændret sig om 10 år?
Ja det har den helt sikkert. Eller det håber jeg da. Den har nok noget gennemgående genkendeligt. Men helt sikkert noget nyt/anderledes.

Hvem synes du har en klar signaturstil? Nævn tre?
Nick Wooster. Lenny Kravitz. John Galliano. Jeremy Scott. Tom Ford. Paul Smith. Günther Anton (104 år gammel)

Hvad er dit yndlingstøj i din garderobe?
Lige nu er det min regnfrakke fra Rains. Men også mine Bow Ties og sko, sko, sko.

Tusind tak, Bille. Du gør det godt 🙂

Mere om Flemming Bille:
Følg Bille på Instagram (der er også mange madbilleder, for han er ret vild med god mad, hvilket bare er endnu et sympatisk træk :))

Jeg kan også anbefale dig at høre podcasten af Hviids Varmestue i uge 41 (del 1), og Hviids varmestue del 2, hvor Bille var gæst.


Om Flemming Bille

Clairvoyant rådgiver hos flemmingbille.com
48 år bor i København
Har tidligere sejlet i flere år og arbejdet på boreplatform
Har været sælger – blandt andet hos Fog
Har en uddannelse som tekstil formgiver fra the College of Arts and Crafts i Nordjylland

Filed Under: 10 spørgsmål om signaturstil, Personlig stil Tagged With: 10 spørgsmål om signaturstil 10, bowties, Flemming Bille, personlig styling, signature style, signaturstil, stilsikker, Stiltjek

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah