Vidste du, at der er et hastag på Instagram, som hylder kraver? Det drejer sig om M/K skjortekraver, hæklede blondekraver, kjolekraver, smykkekraver eller nye, designede kraver, som den her fra franske Carven.
Carven er kendt for deres kraver. Hver sæson mindst en ny krave. Én, hvor formen er i fokus og én, hvor et signatur-stof er i fokus. Dette forår er det det grønne kiwi-agtige mønster, som går igen på tøj og covers til gadgets.
Det gode ved en løs krave er, at du kan bruge den året rundt. Du kan godt bruge en krave under en t-shirt på en varm sommerdag, hvor en skjorte ville være for varm under.
MEN DEN ER DYR!
Den her koster 700 kr og jo, det er da umiddelbart ret meget for en løs krave. Men, hvis du nu ser på den som et smykke du investerer i, synes du så stadig det er slemt?
Som et smykke kan kraven tilføje dit gamle tøj noget ekstra. Den kan løfte en kedelig striktrøje til fashion og den gamle, sorte kjole bliver som ny – uden at du skal have en masse ekstra-stof under.
MEN JEG KAN DA LAVE DEN SELV!
Ja, det kan du, men du er nødt til at finde noget stof eller en gammel skjorte i en hulens god kvalitet. Jeg har prøvet at lave en krave ud af en gammel skjorte (selvfølgelig har jeg det), men det bliver aldrig helt godt. Måske er min skjorter ikke gode nok eller også er kvaliteten i Carvens kraver er helt speciel 🙂
Herunder ser du kraver fra forrige sæsoner. Der blev også lavet en krave i samme mønster som kjolen. Blondekraven er fra denne sæson.
Hvis du er interesseret i kiwi-kraven så forhandler vi dem i Companys Original.
KH Judi
PS Hvis du vil se nogle skønne kraver på Instragram, så søg på #dagenskrave.
[…] du mit indlæg om CARVEN-kraven? Nå, men jeg købte en dyr krave og fik lyst til at lave en selv. Jeg fandt en fin, ternet skjorte […]