Jeg ser det først nu – jeg ligner min svigerfar i de her sko og jeans. Den eneste forskel er at mine sko er høje, og hans sko er flade og med kvaster. Nåh, ja, mine jeans er nye og hans cowboybukser er fra sidste årtusinde. Men ellers same same.
Men det gør ikke noget, for jeg synes både bukser og sko er cool. Skoene købte jeg på udsalg til 99 svenske kroner! Som Michael sagde: “Du er altså ret heldig med at du tit kan lide ting, som andre synes er grimme”. Måske skulle jeg blive fornærmet over den kommentar, men manden har jo ret 🙂 Jeg er ret heldig på den måde.
KH Judi
PS Skoene er fra Vagabond og kostede 799 før. Mine jeans er fra Top Shop og kostede 499 kr. De hedder Vintage Mom jeans, fordi de er højtaljede og lidt kiksede. Men på den gode måde 😉
Skriv et svar