Jeg har købt et par damesko. Et rigtigt par damesko. I lak. Fra Peter Kaiser.
“Men, du er jo også en dame”, sagde min mand. Og det har han ret i. Det er jeg OGSÅ (og meget andet).
I dag var første dag jeg tog dem på. Jeg er meget begejstret, men også liiidt usikker, for de svæver på en hårfin grænse mellem at være Chanel-fashion-agtige og gammel-dame-fine.
Men er det ikke det, der er hele finessen ved styling: Alt skal balanceres. Hvis det tipper for meget den ene eller anden vej, så bliver det en kliché, for søgt eller for meget (eller allerværst – for lidt :).
Der må lige prøves lidt flere sammensætninger. Tænker at de vil være fine med blå jeans, hvid skjorte – knappet i øverste knap – og lang forårsjakke.
KH Judi
Skriv et svar