Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

Når lår er håbløst umoderne

2013-05-26 by judi Leave a Comment

Er dine lår moderne – mine er ikke?

Se billedet ovenfor. Modellens ben er moderne, og mange unge kvinder drømmer om at få ben, der ser ud på samme måde. Det attraktive er ikke længden, men at lårene ikke rører hinanden, når benene er samlet. Man kalder det Thigh Gap. Du kan google det og du vil finde utallige artikler, billeder og gode råd. Men før du hopper med på trenden, så kig lige lidt på din krop og din historie.

Kropsform er ikke kun et spørgsmål om gener og vægt
Fra jeg var 5-14 år gik jeg til idrætsgymnastik 4 dage om ugen. Den hårde træning formede min krop i årene, hvor jeg voksede mest. Derfor har jeg ALDRIG haft hverken hulrum mellem lårene eller tynde lægge.

Heller ikke da jeg var nede og veje 55 kg som 22årig (jeg er 175 cm og har solide knogler).

Her ser du et hold amerikanske idrætsgymnaster til OL . Kig på deres ben. Kan du se hvad jeg mener?

Det ene ikke bedre end andet
Min pointe er, at det er skørt at stræbe efter en krop, som du aldrig kan få.  Ligegyldigt hvad jeg gør, så har jeg den kropsbygning jeg har, OG du har din.

Så lad være med at bruge mere krudt på at begræde det den ikke er, og få det bedste ud af det du har.

Jeg får aldrig hverken lange eller tynde ben. Jeg kan derimod arbejde på, at få trænede ben og en trænet røv, for det er sgu også meget pænt, ikke?
Vi er heldigvis ikke ens alle sammen og der er noget pænt ved alle.

KH Judi

PS Det er desværre stadig lettest at finde tøj, når man har kroppen til venstre. Det meste tøj sidder superflot på sådan en tynd krop. Det er derfor modeller er så tynde som de er. Det kan være ret svært at bruge str 40 eller derover, skulle jeg hilse og sige, men jeg er ekspert i at finde det tøj der virker.

ER DET SNART DIN TUR?
Hvis du vil have min hjælp til at finde tøj til netop DIN krop (tyk, tynd og midtimellem), så book mig til et garderobetjek. Du kan evt. shoppe gratis med mig i Companys bagefter.

Skriv en mail, hvis du vil vide, hvad der klæder dig, og hvordan du og får det optimale ud af din eksisterende garderobe og den krop du har.

Filed Under: Uncategorized Tagged With: Companys Original, garderobetjek, klæd dig efter din kropsform, Kropsformer, personal shopper, personlig shopper, personlig stylist, slanke lår, stramme balder, Thigh gap

Comments

  1. Rikke says

    2013-05-28 at 7:57

    Jeg er ikke særlig militant i forhold til skønhedsidealer og synes også at veltrimmede, slanke modeller er fremmende for at vise tøj så det ser attraktivt ud. Men lige da jeg åbnede dit indlæg her og så de tre billeder af de tynde lår troede jeg seriøst at du havde fundet en illustration fra en kz-lejr. Hun er da decideret usund at se på!!Jeg synes det er et meget ærgerligt skønhedsideal at have – det er for meget i den tynde lejr! Dejligt at dit indlæg plæderer for “mange former, mange løsninger, du er fin som du er” – jeg kunne ikke være mere enig. Men måtte lige pippe over hende den radmagre alligevel 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah