En sprød, hvid skjorte er et godt køb. Den er flot og den kan bruges igen og igen, og styles på flere måder. Hvis du som mig er til det Preppy- look, så er du moderne lige for tiden 😉
‘Preppy‘ betyder at man er stylet, så man ser ren, pæn og nystrøget ud i tøj med et klassisk snit.
Yndlingsskjorten til looket
En ‘preppy’ skjorte skal være i en lækker kvalitet og helst knappes helt op til kraven.
På billedet ovenfor ser du min yndlingsskjorte pt. Den er fra Inwear, og har et rigtig fint, enkelt broderi på området omkring kraven. Kraven er lille og stoffet er både blødt og stift. Skjorten er feminin og herreagtig på samme tid.
Styling
Jeg synes det er flot, når man har den på under en striktrøje, kjole eller bluse og så lade manchetterne stikke ud. Eller endnu bedre, smøge ærmerne op på trøjen, så hele nederste del af skjorteærmet kan ses. Her kan du se, hvordan min kollega Signe har stylet det preppy look med en lyseblå Tiger of Sweden skjorte og en oversize Sweatshirt fra Designers Remix. Hun ser cool ud. Looket fungerer godt, fordi det pæne bliver sat sammen med noget lidt råt, som fx stramme jeans, støvler eller herresko (til kvinder).
HOV forresten, Se lige på Signe igen. Læg mærke til, hvor vigtigt det er, at hun har stramme bukser på til den store sweatshirt. Når du styler dit eget tøj, så husk, at afbalancere det stramme og det posede.
Hahaha… Jeg lavede lige lidt research på preppy, og fandt ud af, at udover at man ser simple, classic, clean og neat ud, så følger der lige et par guidelines med fx; at hvis man får en kompliment fra en anden prep, så svarer man; ’thank you’. Og ’You can tell him/her that you really like their style and they inspire people to dress well. Remember, keep it short, but sweet’ og Don’t ever talk about money. Respectable preps never talk about money because it is ill-mannered and classless. Even if you hear someone who has money bragging about their “toys” or big house- just keep your mouth shut.
Gad vide om man må beklage sig over at mangle penge sidst på måneden? Sikkert ikke, sikkert endnu mere forbudt end at prale .-)
Fake it till you make it 🙂
Tror vi skal være glade for at vi ikke lever i en verden, hvor penge og følelser ikke er noget vi taler om.
Hvis man ikke har penge sidst på måneden, så kan man jo godt ligne og føle sig som en million alligevel ‘preppy style’ 🙂