Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

Har du korte ben?

2011-06-18 by judi Leave a Comment

Skuespillerinden Christina Ricci. Se forskellen på de tre sæt. Venstre: Det lange mønster giver kroppen længde og man fokuserer på båndet under brystet. Midten: Smuk dame med korte ben 🙁 Højre: Bæltet i taljen og lyse sko giver laaange ben.

Jeg er lige kommet hjem fra et af mine makeup- og stilkurser hos Oplevelsesgaver. Og endnu en gang har jeg brugt mig selv som eksempel. Synes det er sjovt, når mine kursister bliver overraskede over, hvordan jeg egentlig ser ud. I dag var det mine korte ben jeg afslørede. Vil du også lære at “snyde” dig til lange ben, så læs med.

Jeg havde et par stramme pipeline jeans (stramme hele vejen ned) på, hvilket er stik imod reglerne for min fyldige timeglasfigur. Jeg foreslår nemlig, at hvis man har fyldige lår/hofter, så skal uligheden helst afbalanceres med bukser med let bootcut eller lige ben. Så synes lårene de mindre.

Nå, men jeg var næsten helt i sort (undtagen printet på min t-shirt) og havde et par høje, røde ruskindssko på. Skoene gjorde mine ben 10 cm længere, så jeg kunne godt slippe afsted med de stramme jeans.

Så var det jeg tog mine sko af… 🙂 “Hold da op”, lød det fra flere. De kunne godt se, at jeg havde snydt! Snydt mig til de lange ben, som jeg slet, slet ikke har.

Her er hvad du kan gøre, hvis du ikke er udstyret med lange ben fra naturens hånd:

  • Høje sko= længere ben. Ved godt, at ikke alle kan gå i høje sko (forskellige grunde). Men man kan jo starte med en mindre hæl. Hvis du ikke har fodproblemer, så øv dig i at gå i dem hjemme. Sørg for at skoen har en god læst. Det giver stabilitet. Det kan godt være, at du skal investere i lidt dyrere sko, men det er det hele værd.
  • Lidt for lange bukser og høj sko under= laaange ben.
  • Tone-i-tone. Sorte strømpebukser og sorte sko gør, at der ingen “brud” er på benets længe=længere ben. Det kan også være fx lilla/lilla
  • Fokus på talje. Hvis du har talje, så tag et bælte på som sidder højt i taljen (ikke under barmen). Det kan også være nederdele eller bukser, som har en linning, der er høj eller mellem-høj. (se billedet til højre)
  • Sko som har samme farve som dine ben gør dem længere. Ben og fod går ud i ét – på samme måde som tone-i-tone. Pas på med ankelremme som er fx sorte, de cutter dit ben af. Det samme gør brede stumpe-bukser og leggins. (Har du læst mit indlæg om leggins 🙂
  • Afledningsmanøvrer. Bring fokus på din krops øvre del – fx dit smukke ansigt. Brocher, øreringe, halskæder, print på t-shirt, udskæring som viser barm/hals eller markant makeup.
  • Cardigan eller blazer, hvor den nederste knap er åben. Det danner en trekant, som gør din underkrop længere.

Hvis du har en rapper-girlfriend-røv, så kan du også bruge ovenstående tricks 🙂

Nyd nu den krop du har, og lad være med at blive for styret af det du læser på nettet og i alle stil-bøgerne 🙂

Stort kram fra Judi

Filed Under: Uncategorized Tagged With: korte ben, Makeover, personal shopper, personlig shopper, personlig stylist, styling, stylist

Comments

  1. Henriette Weber says

    2011-06-18 at 18:12

    fantastisk – stavrer rundt herhjemme i camilla skovgaard sandalerne samtidig med der bliver forberedt det helt store brunchbord til fam. fødselsdag imorgen

    Svar
  2. Betina says

    2011-06-20 at 19:45

    Super indlæg 🙂 udskæringen på skoen gør også meget. f.eks. kan man godt gå i ankelstøvler, så længe udskæringen foran er formet som et v 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah