Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

Kyllingelår eller gode ben? Noget om leggins

2011-05-17 by judi 2 Comments

Venstre: Leggins-kyllingelår. Højre: Stramme piratbukser gør underkroppen mere harmonisk, for de udligner forskellen mellem lår og ankler lidt. De gør, at man ser lidt mere påklædt ud også.

Jeg kan ligeså godt sige med det samme, at jeg ikke er stor fan af leggins. Efter min mening får de kvindeben til at ligne kyllingelår, gør tynde ben tyndere eller virker lige lidt for gymnastik-agtige til at de er god stil. Jeg forstår godt, hvorfor så mange kvinder bruger dem – til ikke at føle sig for bare-, så derfor giver jeg her nogle forslag til, hvad man kan bruge som alternativ.

Cherie Blair ligner ikke en der skal til en officiel event. Der er for megen hjemmehygge over sættet.

Alternativer til leggins
Se godt på billedet af Cherie Blair. Hun er ellers en smuk kvinde, men det her sæt får hende til at se noget konet og uformelig ud. En formildende omstændighed er, at tunikaen har en dyb udskæring, så hendes overkrop bliver delt. Jeg ville dog foretrække, at tunikaen var brun og kun ærmerne havde været mønstrede.Men syd for tunikaen går det galt.

Åh, havde hun bare taget tynde strømper på, som dem på billedet ved siden af. De ville have gjort hendes ben længere. Det samme ville brune sko med hæl. Hun ville ikke have haft det mere varmt. Hun kunne også have valgt følgende sæt ((hurtig klippe-klistret i Photoshop af mig).

Alt tøj fra Zara. Ja, altså minus den flotte cardigan 🙂

Ved ikke om man kan se det på billedet, men det er bukser, som er på under toppen/kjolen. Tone-i-tone-tøjet gør kroppen længere og den lange, tynde cardigan deler kroppen og får den til at virke smallere. Kæden deler barmen og tilføjer lidt ekstra til sættet og giver samme effekt, som en dyb v-udskæring. Hvis du ikke kan lide farverne, så bare se på det som et eksempel.

Et super-alternativ til leggins. Lilla bukser fra Zara 199 kr. Fåes i mange farver.

Jamen, ser benene ikke kortere ud….?
Jo, ben ser kortere ud i lange leggins. Hvis du skal bruge dem under en kjole, så sørg for, at de kun lige dækker knæene – ikke længere. Du kan også tage et par støvler på til, så er det også ok.

Piratbukserne følger kroppen og får den til at se mere harmonisk ud (hvis du har bare lidt lår). Piratbukser er smalle,stramme bukser og derfor skærer de ikke benet af på samme måde som leggins eller stumpebukser med mere vidde. Piratbukser vil aldrig give dig kyllingelår.

Filed Under: Uncategorized

Comments

  1. Anette Kristine says

    2011-05-18 at 7:07

    FANTASTISK indlæg. Min ‘gut feeling’ har altid minus-agtig mht. leggings. Og juhu, fru kyllingelår her havde ret. Tak Judi.

    Svar
  2. Tine Køppen says

    2011-05-20 at 11:39

    Kunne ikke være mere enig. Yt med leggings! 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah