Snart bliver det badesæson. Vi er mange der gruer for, at skulle lufte vinter-foret, den blege hud, appelsinhuden og muskler, som ikke er blevet strammet op af sig selv.
Men har du tænkt på, hvor ærgerligt det er at dit kropsbillede stopper dig i at nyde årets bedste tid. Nyde din krop, friheden, varmen, vandet, luften og sjove timer i godt selskab?
Hvad er det for kroppe vi måler os i forhold til og sku vi ikke bar tage og slappe lidt af – slap hud eller ej?
Alt andet er da simpelthen spild af liv!
Lad van(d)viddet stoppe nu! Think about it!
Uha, badesæson. Hvor er jeg glad for min have, hvor jeg kan nyde solen uden bekymring for, hvad andre tænker. Når vandet begynder at trække, vælger jeg en strand med en afslappet atmosfære og hvor der er plads til slaskelår og mormorarme. Så behøver jeg ikke bekymre mig om, hvad andre tænker.