Christina, 42 havde fået en Stiltjek makeover af sin mand. Hun kan lide klassisk tøj, men for mig er klassisk tøj ikke nødvendigvis jakkesæt eller pæne damebukser. “Damebukserne” vi fandt var i et snit, som sad perfekt på Christinas slanke krop, men som også var lidt mere funky end traditionelle pæne, sorte bukser (selvom de var i den “pæne” slags stof). Du skulle se, hvor godt de sad på r**** 🙂
Skjorten på billedet er figursyet og UDEN krave, da det letter indtrykket og gør hendes hals længere.
Vi fandt også to par stramme, super-velsiddende jeans, flotte toppe og tilbehør.
For stort tøj
Christina har ved hjælp af sund mad og motion tabt sig en del. Det havde hun bare glemt i forhold til størrelserne på hendes tøj. Hun skrev bla. at hun brugte str. 40 i toppe, meeeeen hun brugte faktisk to numre mindre. Det mere kropsnære tøj strammede hende op og viste, hvor fantastisk en krop hun faktisk har nu. Hun har lange ben og kan bære næsten alt – bla. stumpebukser (som ovenfor) og sko med ankelrem. En ankelrem ser godt ud, men hvis man har korte ben, så gør de desværre benene kortere at se på. Men det er ikke tilfældet her.
Hår
Christina havde lige fået farvet håret mørkere og den rødbrune farve var perfekt til hende, så den blev ikke rørt ved. På billedet nedenfor kan du se, at hun havde langt, langt pandehår, som gjorde hendes look lidt tungt. Det blev klippet kortere og nakken løftet i en flot, kort klipning. Hun ser faktisk ret sexet ud med den nye frisure 😉
Du kan også bestille en makeover, som indeholder personlig shopping. Se mere her på siden.
Jeg har travlt for tiden, så book i god tid.
Hvor er hendes sandaler fra?
De er købt i KAFFE på Trianglen. De er efter sigende også gode at have på.