Judi.dk

Stil med personlig signatur

  • Hvad vil du udtrykke?
  • Om Judi Lund Finderup
  • Booking

Smyk dig med magi og humor (Advarsel! Jeg er dyb i dette indlæg)

2011-03-23 by judi Leave a Comment

Se godt på de her to. Jeg har altid elsket den magi, der opstod MELLEM DEM i dansen. Intet andet par kunne danse så gnistrende som de. Men hvad er det for et energiladet mellemrum, der findes mellem Fred og Ginger?
Smykkedesigneren Helle Bjerrum har undret sig, og med sine små kunstværker har hun sat fokus på det vi fornemmer, men ikke kan se.

Se godt på vedhænget – kan du genkende noget i formen? Smykket hedder “Mellemrum: Fred og Ginger” og du ser for og bag på det. Den ene side er lavet af blank sølv, og på den anden side ligger et billede, under et lag klar, orange akryl. Smukt.

Powersmykke (pas på, nu bliver jeg dyb)
Forestil dig at gå rundt med den poesi, magi og power, som var mellem Fred og Ginger. Hvor kraftfuldt!
Men jeg ser også noget metafysisk i det (sagde damen som har skrevet kunsthistoriespeciale om tomrum).

For hvad foregår der i de ikke-fysiske mellemrum? Ingenting og alting, vil jeg mene.

Komponisten Eric Satie skrev klaverstykker, hvor det var pauserne mellem tonerne, som var stykkernes bærende elementer. Vi skulle lægge mærke til pauserne, for det var den sande musik. Jeg tænker også på moderne spiritualitet, som fx Eckhart Tolles, hvor vi skal fokusere på nuets kraft. Det er i nuet (pausen) den sande virkelighed findes, og mennesket oplever sin sjæl (alt det man er, uden prædikater og status), siger han.

Nuet bliver ofte glemt, når vi stæser fra sted til sted og tankerne kører i hovedet. Hvis man stopper op, mærker NUet/mellemrummet, så kan man fornemme dets magi, som består af ro, energi og kærlighed og kreativitet

Måske synes du det er for meget betydning at lægge i et smykke. Men det fik MIG til at fokusere på pauserne mellem MINE tanker. Og det er jo en god ting.
Men jeg skal nok lige lægge lidt penge til side, for smykket koster 8500 kr.

Så er det godt, at jeg lettere kan finde penge til en af hendes andre ting – acrylarmbåndene til 1400 kr. Love those too!

Helle Bjerrum er en del af designerfælleskabet Bærbart, som har Galleri og butik i Nybrogade 26 i KBH.

KH Judi

Filed Under: Uncategorized

Trackbacks

  1. magi i mellemrummet siger:
    2011-03-23 kl. 22:11

    […] på Judy Finnerups blog… og jeg syntes det hun skriver er super rammende. Tjek det! http://www.stiltjek.dk/2011/03/smyk-dig-med-magi-og-humor-advarsel-jeg-er-dyb-i-dette-indl%c3%a6g/ Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket. ← jeg tæller mine […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

Loading

Alt det jeg har skrevet om tidligere

10 spørgsmål om signaturstil 10 44 Adele bowties branding bæredygtighed Chris Pedersen Colin Firth dangens tanke om stil Den velklædte mand dukken Erna Ahmetspahić fashion fejlkøb Flemming Bille genbrug god stil José Mourinho Juliana Room Jürgen Klopp Karl Stefanovic Matilda Kahl model my.life.in.pink. personal shopper personlig branding personlig stil personlig styling shopping signature style Signaturs signaturstil sikker stil statement wear Stilikoner stilsikker Stiltjek stiltjournalen styling styling med accessories stylist The Normal One Torsten Grunwald Øko-mode Økologisk tøj

© Copyright 2013 - present · She's Classy theme by XO Sarah