
Dejlig skodetalje til en ellers kedelig kjole (men, please hold dig fra fransk manicure på tåneglene).
I søndags var der Oscar-uddeling. Jeg elsker at se alle stjernerne dresset op i deres stiveste puds. Der er ikke så meget mode i deres kjoler, men som personlig stylist, så er der meget at hente i detaljerne – meget jeg kan videregive til mine kunder. En af de ting jeg lagde mærke til i år, var det tilbehør, som et par af “damerne” havde på.
Nederst kan du læse, hvordan du kan overføre det til DIN garderobe.
riiiiiiitsch
På billedet ovenfor ser du snippen af Nicole Kidmann i en hvid, perlebroderet kjole. Den er i sig selv ikke noget, der får mit stylist-hjerte til at banke. Næ, de er skoene der gør det. De skrigende, orange sko gør, at Nicoles look får mig til at stoppe op, og faktisk lægge mærke til hende.
Skoene er den totale modsætning til den pæne, sikre kjole. Og netop den kontrast er som en gammel LP, hvor pickuppen pludselig bliver fanget i en ridse RIIIIIITSH! Du vågner op. Og hvorfor så det?
Kontraster gør styling interessant
Tøj kan godt blive for pænt, hvis alt passer sammen. Men hvis du indfører kontraster i dit look, så begynder det at blive interessant. Jeg elsker 50’er looket, men jeg ville aldrig køre stilen helt ud. Så ville jeg bare ligne en der skulle til udklædningsfest. Jeg sætter altid noget råt eller nutidigt sammen med mine retro-kjoler, så bliver stilen min egen og det bliver styling. Det kan også være makeuppen, der bringer looket ud af tidslommen.
Her et par eksempler:
- Sæt et par herrebukser, rå støvler eller en skrigende farve sammen med blondetoppen
- Sæt farvestrålende smykker og sko sammen med dit sorte eller hvide tøj. Det er en god måde at få nyt liv i din sorte garderobe.
- Sæt fine stoffer og strik (fx angora) sammen med læder, jeansstof eller ruskind. De vidt forskellige typer materialer kan give samme spænding i looket.
Tænk over det næste gang du klæder dig på 😉
KH Judi
Judi – jeg vil være sammen med dig en dag …dét trænger min garderobe til!
Det vil være mig en fornøjelse, Anette!