
Et alternativ til de sorte eller de hudfarvede nylonstrømper. Se især nr. to fra venstre - chokoladebrun, mums.
“Hvad skal man kigge efter når man vælger om man skal have hudfarvede/lyse eller tynde sorte strømper på til en kjole?”
Tak for dit spørgsmål, Sanne.
Jeg vil sige, at jeg synes, at sorte nylonstrømper passer bedst til vintermånederne og tøj, som er i den mørke ende. Allerbedst kan jeg dog lide opaque, sorte strømper (uigennemsigtige). Men, når det nu er sagt, så har jeg personligt nogle regler for, hvornår og hvordan jeg bærer sorte strømper:
- Hvis skoene er lyse eller farvede, så tager jeg ikke sorte nylons på. (Er dog mere åben over for det, hvis strømperne er opaque)
- Hvis kjolen er lys eller farvet – og jeg tager de sorte strømper på – så skal skoene være sorte OG der er noget, der skal “korrespondere” med det mørke. Det kan være, at jeg tager et sort bælte på, eller sætter en masse sorte blomsterbrocher på kjolen.
- Med mindre der er meget varmt udenfor, så synes jeg det er flot og feminint at have ultratynde, hudfarvede strømper på. For megen bar hud (især, hvis den er bleg) kan godt virke lidt billigt. Især, hvis nederdelen er kort. De tynde hudfarvede kan man bære til ALT.
- Hvis du har sko på, som har åben snude – peeptoes eller sandaler, så ER det altså ikke kønt, at man kan se spidsen af nylonstrømperne og tæerne indenunder. Det er dog igen noget andet, hvis strømperne er opaque og mørke.
Lækre chokoladeben
Der er dog andre muligheder. Man kan købe strømpebukser som ligger tæt op ad sort, men som er sort/brune, gråbrune eller chokoladefarvede. I nogle mærker kaldes de “nearly black”, chocolate eller andet.
De farver er ikke så “hårde i udtrykket og de er flotte med brunlige, rosa og cremfarvede sko.
Til sidst vil jeg sige, at jo tyndere strømperne er – også i sort, jo mere eksklusive og sexede er de. Se blot herunder…I like 🙂 KH Judi
Tak for super brugbart svar, – dejligt at du har forholdt dig til både skoens form og farve og kjolens farve… kanon.vh Sanne
Med fare for at afsløre mig selv som top-u-trendy: Jeg har af og til haft netstrømper (med små masker) på til peeptoes, og det synes jeg faktisk virker til visse lejligheder 🙂
Hej Hanne. Ja, ok. Tak fordi du tilføjede noget jeg havde glemt. Det SER faktisk ok ud med netop netstrømper til peeptoes 🙂 Netstrømper er SÅ seje. KH Judi
Lækre strømper 🙂
Kære Judi
Jeg har modtaget en blogaward fra Hoxie som jeg gerne vil sende videre til dig – hvis du har lyst til at lege med?
Jeg håber at alt er vel hos dig …
Kh
Maria
Åh, jeg synes hudfarvede strømpebukser er så konede. Og der skal dælme meget til før det bliver konet i min verden. Hvis det er for koldt til at have bare ben ser det i øvrigt lige akavet ud med hudfarvede strømpebukser, så hvorfor ikke bare finde sig et par fantastiske mønstrede, farvede eller strukturerede strømper der fuldender sættet.