- Kender du det, at du strammer dig op, og tager det flotte tøj på, på en regnvejrs-tirsdag på arbejde?
- Kender du så også det, at der altid står en brandsjov kollega klar, som siger sætningen: “Hold da op, skal du til fest.?”
- Kender du så også det, at du bare tager dit almindelige tøj på dagen efter, fordi du ikke kunne klare opmærksomheden?
Hør en af mine historier her…
For otte år siden var jeg ikke så sikker i mit indre og min ydre stil, som jeg er i dag. Jeg havde købt en hat fra Marimekko, som jeg syntes var smuk, hippieagtig og lige mig.
Det tog mig et par uger, før jeg turde begive mig udenfor med hatten på.
En dag i regnvejr, hvor jeg skulle hente Noah i vuggestue, så tog jeg den på. For dælen jeg var smart på vejen derned på cyklen. Total retro-modeblads-agtig. Annie Hall og Yvonne GO HOME!
Da jeg nåede frem så, udbrød en af fædrene højt:”HVA FAEN, JEG TROEDE KARNEVALLET VAR SLUT!!! HA HA HA!!!”…….gulp…..
Jeg tog den aldrig på igen, og året efter solgte jeg den videre på et loppemarked.
Jeg vil I den kommende tid tage fat på, hvordan vi kan holde fast på os selv, udfordre overbevisninger, og træde ud i verden som den person vi inderst inde drømmer om at være.
KH Judi
Jeg var 18 år, før jeg lærte at lægge makeup af en sød dame i Matas. Min mor bruger det ikke og når jeg prøvede at tage det på, spurgte min far om der var nogle der havde slået mig og det var bare med mascara…
Sikker på at din hat var fantastisk og klædte dig godt:-)
Ja, det var sgu også en downer bemærkning, når du nu havde gjort dig ekstra smuk. Ja, det var en fin hat. I dag har jeg heldigvis lært at lukke ørerne for de dumme bemærkninger.