…Det gjorde jeg ikke i mange, mange år. Jeg klædte mig efter moden, mine veninder og min indre usikkerhed. Det jeg var allermest bange for, var at være “for meget” og for feminin. En dag spurgte jeg mig selv: “Hvordan drømmer jeg egentlig om at gå klædt?”  Svaret kom ikke bag på mig, men det krævede mod at gøre det – MEGET MOD!

Det er simpelthen, så nemt og så trygt, at gå i jeans og en top.
Det er også nemt at gå i flade sko, for så kan man bevæge sig frit og man får ikke ALT for megen opmærksomhed.
Men for dælen hvor er det kedeligt, dag ud og dag ind at gå i den “uniform”. Engang kunne jeg også finde på at gå i byen i det tøj, for så var jeg afslappet og udstrålede, at “Jeg i hvertfald ikke var forfængelig, og bare var ude for at have det sjovt.

En anden periode gik jeg over i den anden grøft. Jeg var feminin og fashionagtig, men det blev altid lidt sødpige-agtig. Kvinder syntes min stil var fed, men mændene…hmm.

Nu behøver det jo ikke at være mændene, der skal bestemme, hvordan vi kvinder går klædt. Men det er sgu dejligt, at de kigger fordi man er kvinde. Jeg kan godt lide, at vi er forskellige. Det giver en skøn dynamik.

Hvordan vil jeg gerne gå klædt, og hvorfor gør jeg det ikke?
Jeg fandt på et tidspunkt ud af, at jeg havde en stor længsel efter at være feminin, sexet og meget kvindelig. For mig var det bare ikke på den måde, som kvinder ofte ser ud på i mode- og sladderbladene. Altså meget afklædte med en snert af porno :-). Jeg har altid været meget praktisk anlagt og mit intellekt og min spiritualitet fylder meget. Jeg tror jeg havde misforstået noget, nemlig at jeg ikke kunne være hot udenpå, uden at mit indre trådte i baggrunden.

Hold da op, hvor tog jeg fejl.
I dag er jeg sprunget ud som kvinde. Jeg føler mig sej i stram kjole eller pencilskirt og høje sko. Jeg nyder mine runde former, min makeup, mine smykker og mit hår. Jeg kan lide den fornemmelse af power det giver mig, når jeg kommer klakkende i mine retrostilletter. Jeg er kvinde OG klog og sjov, og mit ydre skygger ikke for mit indre. Tværtimod. Jeg ved jo godt, hvordan jeg er.

Jeg går stadig i jeans og Converse, men ikke så ofte som jeg har gjort. Jeg er flottere i høje hæle 🙂

Hvis jeg skal løbe efter bussen…så har jeg et par flade sko på, og skifter når jeg kommer frem. Jeg er nemlig en forfængelig kvinde. Så er det sagt.

Hvordan drømmer du om at se ud (men tør ikke)?