Det italienske firma Braccialini laver fine, fine tasker. Gå ind på deres hjemmeside og se bl.a. den skønne pindsvinetaske.

Mine to nye tasker er ikke en 100% kopi af modeller fra mærket, selvom de ligner lidt. Uglen og snemanden er nemlig blevet totalt “glam’et up” i forhold til originalerne. Der er tilført metaløjne, juveløjne, “diamanter”, lak og guld. Wonderful!!!!

Fake designertasker, nej tak!
Jeg er bestemt ikke taskesnob, men jeg vil hellere gå med et flot stof-net end en fake Louis Vuitton taske. Jeg er ikke så interesseret i mærket, eller det det eventuelt signalerer, men mere om tasken/tøjet passer til mig. Uglen og snemanden ligger lige på grænsen til kopivare, men der er med garanti ikke mange, der kender Braccialini. Så for mig er det ok. (Der står også et andet navn i)

Hvor går grænsen?
Men hvor går grænsen mellem kopi og “inspireret af”?
Mange af os køber tøj i High Street butikker som HM og Zara, som vælter sig i “næsten-kopier” af dyre designmærker.

I foråret så jeg en dyr, fin, blomstret Chloé jakke, som jeg havde købt, hvis mit personlige shoppebudget var bare lidt større på det tidspunkt. Kort tid efter, så jeg en næsten magen til i Zara, hvor den kostede 349 kr! Hvorfor er det ok, når det er ulovligt at købe en fake Guccitaske, hvor navnet fx staves Gucchi?

Hvad mener du?